Misbrugsbehandling tilpasset den enkelte medarbejder

Afhængigt af medarbejderens situation, dvs. misbrugets belastning, vedkommendes familiære og sociale situation samt personlige omstændigheder, skal man tage stilling til hvilken behandlingsform der er mest optimal:

  • Ambulant behandling

    Medarbejderen bor hjemme og går i behandling 3 gange om ugen – og hvor man bevarer sit arbejde (helt eller delvist) mens behandlingen står på.

  • Kombinationsbehandling

    De første 14 dage foregår i døgnindlæggelse, fulgt op af et ambulant behandlingsforløb.

  • Døgnbehandling

    Som foregår under indlæggelse, hvor man i sagens natur er sygemeldt i hele perioden.

Dansk MisbrugsBehandling rådgiver gerne om behandlingsformer og om en udformning af en klart formuleret alkoholpolitik, der både indeholder holdning, regler og anvisning til, hvordan man håndterer misbrugsproblemer.

personalemøde om misbrug

Det er vigtigt, at samtalen med en medarbejder, der har et alkohol- eller misbrugsproblem gribes rigtigt an fra starten. Kontakt Dansk MisbrugsBehandling og vi rådgiver gerne.

Ambulant alkoholbehandling

Som hovedregel er det mest hensigtsmæssigt, at man når man går i alkoholbehandling forbliver i den hverdag, hvor ædrueligheden skal fungere. På den måde afdækker man de udfordringer og problemer, der er i personens hverdag, og foretager de fornødne livsstilsændringer, mens behandlingen står på.

Vælger man ambulant alkoholbehandling, er man samtidig selv herre over hvem man fortæller at man går i alkoholbehandling. Dette betyder meget for vores deltagere.

Ifølge Sundhedsstyrelsen har de fleste en ”lige så god – eller bedre” behandlingsprognose i den ambulante alkoholbehandling målt i forhold til døgnbehandling – undtagen for de allermest belastede alkoholikere.

Men for personer i arbejde gælder det, at de næsten alle har de nødvendige ressourcer for et ambulant behandlingsforløb.

Kombinationsbehandling

Kombinationsbehandling består (typisk) af 14 dage i døgnbehandling efterfulgt af et ambulant behandlingsforløb på et af vores centre i Kolding, Aalborg, Aarhus, Odense eller København.

Denne behandlingsform er egnet til alkoholmisbrugere, der har behov for afrusning og stabilisering, og for misbrugere, der har behov for at ”finde sine fødder” inden den egentlige alkoholbehandling starter.

Dansk Misbrugsbehandling udbyder kombinationsbehandling i samarbejde med vore faste samarbejdspartnere.

Døgnbehandling

Døgnbehandling foregår under indlæggelse i typisk 5 – 6 uger.

Døgnbehandling kan være hensigtsmæssigt, såfremt misbrugeren har et meget skrøbeligt netværk – evt. bestående af andre med misbrugsproblemer.

Også misbrugere der er meget voldsomt belastede af deres misbrug, profiterer bedst af døgnbehandling – dvs. mennesker med kognitive forstyrrelser på grund af misbruget (nedsat tænkeevne), samt mennesker uden egentligt livsindhold.

Dansk Misbrugsbehandling udbyder døgnbehandling i samarbejde med vore faste samarbejdspartnere, Tjele Gruppen.

Hvilken behandlingsform er bedst for vores medarbejder?

Er du i tvivl om hvilken behandlingsform, der er bedst for en medarbejder, så kontakt os, og vi vil være behjælpelig med en udredning og anbefaling. Dansk MisbrugsBehandling kan hjælpe med:

  • Intervention – forberedelse og udførelse.
  • Vurdering af behandlingsbehov jf. ovenstående.
  • Igangsættelse af og opfølgning på behandling.
  • Konsulentbistand på selv virksomheden.

Få hjælp til at konfrontere medarbejderen

For de fleste ledere er det grænseoverskridende at konfrontere en medarbejder med problemet og forlange at han eller hun går i misbrugsbehandling.

Frygten for at tage fejl og uretmæssigt ”anklage” en medarbejder for at være alkoholiker, holder mange ledere tilbage fra at gribe ind.

Men al erfaring siger, at når et misbrugsproblem bliver synligt på arbejdspladsen, har det været et problem i familien i en årrække. Arbejdspladsen er det sidste sted, man ønsker, at et problemer med alkohol eller stoffer bliver kendt. Er der røg, er der ild – det kan man godt gå ud fra!

Har virksomheden en alkoholpolitik?

En klart formuleret alkoholpolitik, der både indeholder holdning, regler og anvisning til, hvordan man håndterer misbrug på arbejdspladsen, er en uvurderlig hjælp for alle parter, i en ellers svær situation.

Uden en nedskrevet alkoholpolitik, kan der opstå usikkerhed om, hvordan man griber problemet an.

At en medarbejder har brudt virksomhedens klare regler for omgang med alkohol på arbejdspladsen, hvilket kan have ansættelsesmæssige konsekvenser, er oftest den løftestang der skal til for, at en medarbejder tager imod tilbuddet om alkoholbehandling.

Hvordan finansieres misbrugsbehandlingen?

Har medarbejderen en sundhedsforsikring der dækker misbrugsbehandling, så kan medarbejderen få finansieret hele forløbet hos Dansk Misbrugsbehandling.

Virksomheden kan også betale for medarbejderens misbrugsbehandlingen, hvor udgifter til misbrugsbehandling er fradragsberettiget for virksomheden og medarbejderen beskattes ikke af beløbet.

For selvstændigt erhvervsdrivende gælder det, at udgifterne til behandling kan indgå som udgift i selskabet.

Har du brug for yderligere information om misbrugsbehandling til medarbejdere?

Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.




    Læs om Dansk MisbrugsBehandlings privatlivspolitik.

    Del siden på Facebook