Et misbrug påvirker hele familien

Det er svært at være pårørende til en misbruger. Vrede, frustration, fortvivlelse og afmagt er typiske reaktioner hos pårørende. Et misbrug er nemlig hele familiens problem.

Få en anonym snak med en rådgiver hos Dansk MisbrugsBehandling. Vi hjælper og støtter dig i, hvordan du skal forholde dig til misbruget og bedst motiverer misbrugeren til behandling.

Se film om hvordan du motiverer en alkoholmisbruger til at gå i behandling:

Du er ikke alene

Har du brug for at være anonym og høre om, hvad du kan gøre hvis du har en misbruger i familien, så tag fat i os.
Vores rådgivere er tidligere misbrugere og ved derfor, hvordan en misbruger tænker.

Det er ikke kun misbrugeren, der behøver hjælp f.eks. i form af rådgivning eller behandling– pårørende har også brug for hjælp til, hvordan de bedst griber situationen an.

Få talt om dine problemer

Som pårørende til en misbruger oplever man ofte:

  • Følelser som frustration, vrede, afmagt, sorg og fortvivlelse.
  • At man lever i konstant bekymring om fremtiden.
  • At man forsøger at hjælpe – uden at det nytter.
  • At familielivet er præget af diskussioner og skænderier.
  • At misbrugeren afviser problemet eller lover at stoppe.

I kølvandet på løfter om at nedsætte brugen af enten stoffer eller alkohol, oplever mange pårørende, at der ikke går ret lang tid før de bliver brudt. Det skaber mistillid og gør, at mange føler sig svigtet.

Har du brug for at tale om det du oplever som pårørende, kan du anonymt og døgnet rundt tale med en rådgiver på vores hotline på: 70 10 03 03

Børn og unge påvirkes af forældres misbrugsproblemer

De fleste børn og unge er flove over en forælders misbrug og taler derfor sjældent med andre om det.
De ender med at gå med problemerne selv og det forstærker følelsen af at være ensom og anderledes.

At vokse op i en misbrugsfamilie sætter tydelige spor – også i teenageårene.
Mange børn og unge har problemer med at sige fra og sætte grænser, eller er gode til at tage hensyn til andre – men glemmer sig selv og sine egne behov.

Se film om tegn på alkoholmisbrug:

Se film om ambulant alkoholbehandling:

Få hjælp til den svære samtale

Mange familier og pårørende gør brug af vores tilbud, om at få et forberedende møde med en misbrugsrådgiver, inden misbrugeren konfronteres.

Kontakt os og få en anonym og gratis snak om, hvordan du håndterer din situation som pårørende misbrug. Et sådant møde er anonymt, uforpligtende og gratis. Du er mere end velkommen til at ringe, uanset om du er pårørende til en alkoholiker, hashmisbruger, kokainmisbruger, medicinmisbruger eller ludoman.

Jeg troede jeg havde prøvet alt, for at få ham til at stoppe. Men efter et par samtaler med pårørende rådgiverne gik det op for mig, at råberiet, vreden og beskyldningerne ikke havde ændret noget som helst. Det føltes som om jeg blev 20 kilo lettere, da rådgiverne fortalte at de ville hjælpe mig med en plan for at få ham i behandling.

____

Gitte 45 år, gift med hashmisbruger

Behandling også til pårørende

Hos Dansk MisbrugsBehandling tilbydes hele familien hjælp og støtte i forbindelse med en misbrugsbehandling.

Familiebehandlingen henvender sig til partner, ægtefælle, forældre og voksne børn af misbrugere.
Samtidig tilbyder vi hjælp til både børn og teenagere – og voksne børn af alkoholikere.

Skriv til os med spørgsmål

Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.




    Læs om Dansk MisbrugsBehandlings privatlivspolitik.

    Del siden på Facebook