Få hjælp til dit misbrug af stoffer

Ser man på stofferne enkeltvist, er kokain, amfetamin og ecstasy de mest udbredte stoffer efter hash.

Har man udviklet et stofmisbrug, kan det være svært selv at sige stop og i de fleste tilfælde kræver det professionel behandling at komme ud af sit stofmisbrug.

Hos Dansk MisbrugsBehandling har vi mere end 10 års erfaring med stofmisbrugsbehandling og tilbyder også hjælp til pårørende og familie.

15 års erfaring med
ambulant behandling

95 % er tilfredse med
behandlingen

300 i misbrugsbehandling
hvert år

Velkommen til Dansk Misbrugsbehandling:

Hvilke stoffer kan man blive afhængig af?

Et stofmisbrug kan være misbrug af lægeordineret medicin eller håndkøbsmedicin, eller det kan være misbrug af stoffer som hash, LSD, amfetamin, ecstasy, kokain, crack og heroin.

Fælles for de forskellige typer af misbrug af stoffer er, at det kan få fatale konsekvenser i form af fysisk afhængighed og psykiske skader, ligesom det går ud over trivslen og relationerne til venner, familie og kæreste.

Misbrug af stoffer – psykiske og fysiske symptomer

Når man er afhængig af stoffer, tager man det fordi man har en voldsom trang til stoffet – denne trang kan både være psykisk og fysisk.

Den fysiske og psykiske stofafhængighed kan betyde, at afvænning af stoffer skal ske gradvist i stedet for at stoppe helt fra den ene dag til den anden.

Det er en af grundene til, at de fleste som er afhængig af stoffer, har brug for hjælp til at stoppe.

hashmisbruger ryger en joint

Hash er det mest udbredte rusmiddel, næst efter alkohol, mens forbruget af kokain er stigende blandt unge.

Brug og misbrug af stoffer

Der er ikke langt fra brug ved festlige lejligheder til et stofmisbrug.

De fleste stoffer er nemlig stærkt vanedannende – og det gør afvænning af stoffer til en vanskelig opgave, som kun de færreste kan klare på egen hånd.

Fysisk afhængighed af stoffer

Ligesom hjernen vænner sig til at blive påvirket, så vænner kroppen sig også til stoffets påvirkning.

Det betyder, at man kan opleve fysiske symptomer på afhængighed af stoffer.

Det kan fx være rysten, feberkrampe, hovedpine og diarre, når stoffet ikke er til stede i kroppen.

Psykisk afhængighed af stoffer

Psykisk afhængighed af stoffer er kendetegnet ved, at man har stærke cravings efter den følelse af velvære og tilfredsstillelse, som stoffet giver.

Når hjernen ikke påvirkes af stoffet, kan man opleve psykisk ustabilitet i form af tristhed, frustration, angst, irritation og vrede.

Afvænning af stoffer

Dansk MisbrugsBehandling tilbyder en helhedsorienteret indsats af både stofmisbrugsbehandling af hashmisbrug, kokainmisbrug og medicinmisbrug.

Vores behandlingstilbud er ambulant, så du kan få hjælp til dit misbrug af stoffer, mens du passer studie eller arbejdet og bor hjemme.

Ofte er der behov for døgn- og abstinensbehandling, her samarbejder vi med Behandlingscenter Tjele, der har centre i Jylland og på Sjælland.

● Døgnbehandling ● Ambulant behandling

Hvorfor er stoffer farlige?

Stoffer påvirker hjernen på forskellige måder, og når man tager stoffer, løber man altid en risiko.

Den kortsigtede påvirkning medfører blandt andet større risiko for at komme ud for ulykker, fordi reaktionsevnen nedsættes.

Ved længere tids brug af stoffer kan der opstå alvorlige psykiske og fysiske skader, og brug af stoffer kan føre til permanent psykisk sygdom.

Desuden kan man ikke være sikker på stoffets sammensætning og koncentration, hvilket kan give livstruende forgiftninger.

I misbrugsbehandlingen opdagede jeg at stofmisbrugere er vidt forskellige. Det der med at stofmisbrugere er lig med narkomaner der lever på gaden, passer ikke. Der var en skolelærer, en arbejdsløs, en single husmor med to børn og en ung fyr der boede hos sine forældre og var afhængig af kokain og en med psykisk sygdom.

____

Jørgen M., hashmisbruger 34 år

Hvor mange tager stoffer i Danmark?

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det primært unge og unge voksne, der eksperimenterer med illegale stoffer, hvor hash er det mest udbredte stof.

En undersøgelse fra 2021 viser at i aldersgruppen 16-24 år har:

  • 32 procent prøvet hash
  • 11 procent har prøvet andre illegale stoffer som kokain og ecstasy
  • 3 procent har prøvet opioider og benzodiazepiner

Befolkningsundersøgelser viser, at det eksperimenterende brug af stoffer topper i aldersgruppen 16-19 år, og at meget få prøver stoffer første gang efter 20-års alderen.

Spørgsmål og svar om stofmisbrug

Når man snakker om stoffer, bliver tankerne hurtigt ledt hen på euforiserende stoffer som kokain, hash og amfetamin. Det kan dog også dække over forskellige former for medicin, der bruges til at opnå en rus.

Euforiserende stoffer dækker over mange stoffer, som forårsager stærke psykiske oplevelser. Det er ulovligt at være i besiddelse af euforiserende stoffer uden at have sin læges recept på de pågældende stoffer, da de kun må bruges som lægemidler.

Stoffer påvirker hjernen og centralnervesystemet og kan føre til psykiske sygdom. Nogle stoffer er sløvende, andre er opkvikkende, og der findes desuden stoffer, der fremkalder hallucinationer.

Når man tager stoffer, bliver belønningscentret i hjernen aktiveret. Det giver en god følelse, som mange ønsker at få igen – og det er det, der er med til at skabe afhængighed.

Stofmisbrugsbehandlerne har personlige erfaringer med afhængighed og kan derfor både trække på deres uddannelse og egne erfaringer i behandlingsforløbet.

Pårørende til stofmisbruger

Er du tæt på en, der er afhængig af stoffer? Så er du langt fra alene.

Størstedelen af dem, der kontakter os, er nemlig pårørende til stofmisbrugere.

De føler sig frustrerede, magtesløse og har brug for hjælp til at håndtere situationen og motivere deres pårørende til at gå i stofmisbrugsbehandling.

Det kan vi hjælpe med hos Dansk MisbrugsBehandling, for ud over afvænning af stoffer tilbyder vi rådgivning og hjælp til pårørende.

Finansiering af stofmisbrugsbehandling

Dansk MisbrugsBehandling er en privat behandlingsorganisation, og man skal som udgangspunkt selv finansiere sin afvænning af stoffer.

Men der er flere muligheder for at finansiere behandlingen:

  • Sundhedsforsikring
  • Arbejdsgiverfinansieret behandling

For selvstændige erhvervsdrivende gælder det, at udgifterne til afvænning af stoffer kan faktureres til selskabet, uden at man personligt beskattes af beløbet.

Har du spørgsmål om stofmisbrug?

Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.




    Læs om Dansk MisbrugsBehandlings privatlivspolitik.

    Del siden på Facebook