Medicinmisbrug

Symptomer på medicinafhængighed

Hvornår har man udviklet et medicinmisbrug?

Ifølge diagnosefortegnelsen ICD-10 har man udviklet et misbrug, når man har haft tre eller flere af følgende symptomer samtidig i mindst én måned eller gentagne gange inden for 12 måneder:

• Kontroltab, dvs. at man tager mere medicin, end man havde tænkt sig, og at man ikke kan trappe sit forbrug ned eller helt holde op.
• Craving, dvs. at man har en voldsom og uimodståelig trang til at tage medicinen.
• Abstinenssymptomer når man holder op med medicinen, fx svedtyre, rysten, hjertebanken eller indre uro.
• Man fortsætter med at tage medicinen på trods af, at det går ud over helbredet.
• Tolerans, dvs. at man skal have højere og højere doser for at opnå den samme virkning.

Såfremt man opfylder diagnosen for medicinafhængighed og har et pillemisbrug – underordnet om det er afhængighed af benzodiazepiner, dolol, tramadol eller morfin, så har man brug for professionel hjælp og behandling for at komme ud af sit misbrug. Al erfaring viser, at det stort set er umuligt at komme ud af på egen hånd.

Flere symptomer på pillemisbrug

Udover diagnosefortegnelsen ICD-10, så er der en række fysiske og psykiske symptomer, som er almindelige hos personer, der har udviklet et medicinmisbrug:

• Toleranceøgning – dvs. at forbruget af medicin er øget over tid.
• Frygt for at løbe tør for medicin – at man bliver lettere panisk ved tanken om ikke at have flere benzodiazepiner, mere morfin, dolol eller andre typer piller tilbage.
• At man ofte går med piller på sig – og føler sig urolig uden.
• At man har taget medicinen i de ordinerede doser i måneder eller år.
• Det er gradvist blevet nødvendigt med medicin for at klare normale dagligdags aktiviteter.
• Fortsætter med at tage pillerne, skønt den oprindelige årsag til udskrivningen er væk.
• At det på grund af abstinens­symptomer er vanskeligt at ophøre med stoffet eller med at nedsætte dosis.
• Oplever angst mellem doserne og føler en trang efter næste dosis. (Dette sker oftest ved misbrug af benzodiazepiner med en kort virkningstid).
• Lægen kontaktes hyppigt for at få en ny recept.
• Man bliver angst, hvis den næste recept ikke er let at få.
• man ofte tager en ekstra dosis før en forventet stressende hændelse.
• Øger dosis siden den oprindelige udskrivning.
• Man lider af angst, panik, søvnløshed og stigende fysiske symptomer på trods af, at man tager medicinen.
• Bruger flere piller, end lægen har foreskrevet.
• Går til flere læger for at få udskrevet flere recepter.

To former for medicinmisbrug

Man skelner mellem to former for medicinmisbrug.

• Lav-dosis-afhængighed

  Hvis man tager vanedannende medicin hver dag i lang tid for at få den afslappende og sløvende virkning, kaldes det lav-dosis-afhængighed. Typisk får man medicinen hos sin læge, fordi man lider af søvnløshed, smerter eller angst, men man tager det i for lang tid, og man tager måske mere og mere af den. For lav-dosis-afhængighed er der derfor ikke tale om et medicinmisbrug, hvor hovedformålet er rusen.

• Høj-dosis-afhængighed

  Hvis man tager medicin i store doser på én gang for at få en rus, kaldes det høj-dosis-afhængighed. Det dækker derfor over, at man tager et større antal piller ad gangen for at få et kick. Dette er en anden type medicinafhængighed, da det, man søger, adskiller sig fra lav-dosis-afhængigheden.

Udover de to former for medicinmisbrug, skelner man også mellem fysisk og psykisk afhængighed af medicin. Det kan du læse mere om i afsnittene herunder.

Finansiering af behandling af medicinmisbrug

Dansk MisbrugsBehandling er en privat behandlingsorganisation, og man skal som udgangspunkt selv finansiere sin behandling.

Men der er flere muligheder for finansiering af behandlingen:

• Sundhedsforsikring.
• Arbejdsgiverfinansieret behandling.
• Egenbetaling.

For selvstændig erhvervsdrivende gælder det, at udgifterne til behandling, kan faktureres til selskabet, uden at man personligt beskattes af beløbet.

Medicinen er udskrevet af egen læge

Det er vigtigt at forstå, at man bliver akkurat lige så afhængig, uanset om medicinen eller pillerne er udskrevet af egen læge eller købt på det sorte marked. Når så få klienter bliver succesfuldt udtrappet af egen læge, er det oftest fordi, der i forbindelse med nedtrapningen ikke er de fornødne ressourcer til det terapeutiske og støttende forløb, som der er behov for i en sådan situation.

Medicinmisbruget starter oftest ved, at personen har smerter, angst eller søvnproblemer, som kræver medicinering. Efter nogen tid oplever personen at miste kontrollen med sit medicinforbrug. Såfremt behandlingen ikke bliver afbrudt i tide, udvikler man afhængighed og følelsen af ikke at kunne klare sin dagligdag uden medicin.

Pårørende til medicinmisbruger

Der findes både fysiske og psykiske tegn på medicinafhængighed.
De er gode at kende til og holde øje med, hvis du har mistanke om, at din kæreste eller en i din nære familie er blevet afhængige af medicin.

Nogle af de vigtigste tegn på medicinafhængighed er:

• Ledsmerter.
• Prikken i huden.
• Manglende appetit.

Der kan også vise sig pludselige humørsvingninger, der afviger fra medicinmisbrugerens normale adfærd.