Blandingsmisbrug er et udbredt problem

8 ud af 10 af de patienter, der er i behandling hos os, har et blandingsmisbrug. Det vil sige, at de har et alkoholmisbrug, men samtidig er afhængige af ét eller flere andre stoffer – det kan være kokain eller hash, men det kan også være medicin, de køber på recept eller i håndkøb på apoteket.

misbruger ruller en joint

Flertallet af dem der kommer i gang med en misbrugsbehandling indtager flere rusmidler f.eks. hash og alkohol.

Behandling af blandingsmisbrug

Et blandingsmisbrug er et problem, der kræver professionel hjælp – men behandlingsforløbet for personer med et blandingsmisbrug er stort set det samme som for personer, der er i behandling for alkoholafhængighed. De tankemønstre, vaner og mekanismer der gør det svært at stoppe med drikke alkohol er nemlig de samme som gør det svært at stoppe med at tage stoffer eller kvitte en bestemt type medicin.

Dog skal man forvente, at afrusningen kan tage lidt længere tid, hvis man samtidig er afhængig af medicin eller stoffer.

Ring og få anonym rådgivning

Har du et blandingsmisbrug, eller er du pårørende til en blandingsmisbruger?
Kontakt os på 70 10 03 03 og få en fortrolig samtale med vores rådgivere.
Vi tager telefonen døgnet rundt.

Velkommen til Dansk MisbrugsBehandling:

Afhængighed af alkohol og medicin

Det er ikke ualmindeligt, at personer med et alkoholmisbrug, bliver afhængige lægeordineret medicin, som de tager for at komme nogle af alkoholismens bivirkninger til livs. Mange af de præparater, der bliver ordineret med henblik på at lindre smerter, søvnproblemer, angst, uro og depression, er nemlig vanedannende. Det betyder, at der er en risiko for, at man udvikler et blandingsmisbrug, hvor man bliver afhængig af både alkohol og medicin.

Et af de mest almindelige blandingsmisbrug vi ser, er alkohol og benzodiazepiner – et præparat, der tages for at bekæmpe angst og søvnløshed.

Derudover er det ikke ualmindeligt at udvikle et blandingsmisbrug, hvor man ikke føler, at man kan klare dagligdage uden alkohol og smertestillende medicin.

alkoholbehandlere rådgiver pårørende

Behandlerne hos Dansk MisbrugsBehandling har alle personlige erfaringer med misbrug og kan derfor bedre sætte sig ind i din situation.

Misbrug af alkohol og stoffer

Når man gennem længere tid har haft et overforbrug af alkohol, så opbygger man en tolerance, som gør, at der skal større og større mængder til for at få opnå den ønskede virkning. Det får nogle til at prøve andre euforiserende stoffer, som fx amfetamin, kokain eller hash. Det er en af årsagerne til, at flere af vores patienter har et blandingsmisbrug, hvor de både er afhængige af alkohol og stoffer.

Da jeg kom i misbrugsbehandling, viste det sig at jeg slet ikke var alene om at drikke, ryge hash og tage angstdæmpende piller. De fleste af de andre misbrugere brugte også flere ting.

____

Conni, 53 år, blandingsmisbruger

Pårørende til blandingsmisbruger

Du er ikke alene og har du brug for at være anonym og høre om, hvad du kan gøre hvis du har en misbruger i familien, så tag fat i os.
Vores rådgivere er tidligere misbrugere og ved derfor, hvordan en misbruger tænker.

Det er ikke kun misbrugeren, der behøver hjælp f.eks. i form af rådgivning eller behandling– pårørende har også brug for hjælp til, hvordan de bedst griber situationen an.

Har du spørgsmål, eller brug for yderligere information om blandingsmisbrug?

Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.




    Læs om Dansk MisbrugsBehandlings privatlivspolitik.

    Del siden på Facebook