Har du, eller en du holder af, misbrugsproblemer?

Dansk MisbrugsBehandling tilbyder professionel misbrugsrådgivning og behandling af alkoholisme, hashmisbrug og kokainmisbrug. Ligesom vi hjælper danskere af med deres afhængighed af pengespil og medicin.

Hashmisbruger ruller en joint

Daglig rygning af hash kan føre til en lang række fysiske og psykiske skader, blandt andre psykoser, hjerneskader og angst.

Misbrug og misbrugsmønstre

Alkohol, kokain, hash, pengespil eller medicin.
Der findes mange forskellige slags misbrug og grader af afhængighed. Fælles for de fleste typer af misbrug er, at de kræver professionel hjælp at komme fri af.

Benægtelse er også et fælles træk hos dem der har et misbrug.
Misbrugeren er oftest af den overbevisning, at det godt kan lade sig gøre at styre forbruget, det handler “bare om at tage sig sammen”. Samtidig har familien gang på gang fået bevist, at dette ikke lader sig gøre.

Hvornår har man et misbrug?

Det kan siges meget kort: Hvis alkohol, hash, kokain eller andre stoffer skaber problemer i sit liv, har man et misbrugsproblem.
Problemer kan være med partner eller familie, at man forsømmer nogle af sine dagligdags forpligtelser på grund af dit misbrug, at man fysisk og psykisk mangler overskud, eller at man mister interessen for ting, som man tidligere gik op i.

Når vi som professionelle skal diagnosticere afhængighed, benytter vi oftest WHO’s diagnose ICD-10. Her opstilles en række symptomer på afhængighed, blandt andre:

  • Trang.
  • Kontroltab.
  • Toleranceøgning.
  • Fortsat brug trods skadevirkninger.

Hvis man har oplevet flere af symptomerne samtidigt i mindst én måned eller gentagne gange inden for 12 måneder, opfylder man kriterierne for afhængighed – og har dermed brug for professionel behandling.

Velkommen til Dansk MisbrugsBehandling:

Behandling af flere former for misbrug:

Hos Dansk MisbrugsBehandling tilbyder vi ikke kun misbrugsrådgivning til personer, der har udviklet et alkoholmisbrug. Vi tilbyder også behandling af blandingsmisbrug.

Langt hovedparten af dem der er i behandling hos os, har et blandingsmisbrug.

Det mest udbredte er, at de har et alkoholmisbrug, men samtidig er afhængige af ét eller flere andre stoffer. Det er ikke ualmindeligt, at personer med et alkoholmisbrug, bliver afhængige af lægeordineret medicin, som de tager for at komme nogle af alkoholismens bivirkninger til livs.

Mange af de præparater, der bliver ordineret med henblik på at lindre smerter, søvnproblemer, angst, uro og depression, er nemlig vanedannende. Det betyder, at der er en risiko for, at man udvikler et blandingsmisbrug, hvor man bliver afhængig af både alkohol og medicin.

Sådan foregår behandlingen

Hos Dansk MisbrugsBehandling benytter vi anerkendte behandlingsteknikker, og alle vores ansatte er specialuddannede misbrugsrådgivere, der selv har haft misbrug tæt inde på livet. Det betyder, at de kan tilbyde professionel misbrugsrådgivning og samtidig evner at sætte sig i dit sted og forstå din situation.

Vores ambulante behandlingsforløb indeholder:

  • Ambulant behandling 3 gange ugentligt i 6–8 uger – du bor hjemme under forløbet.
  • Behandling uden for normal arbejdstid.
  • En behandling tilpasset din hverdag.
  • Hjælp og støtte til de pårørende.
  • En behandling til en 1/3 af prisen på døgnbehandling.

Behandling foregår på Dansk MisbrugsBehandlings afdelinger i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Kolding.

Der er løbende indskrivning, så det er muligt at starte behandling af hashmisbrug med dags varsel.

Behandlingen foregår uden for normal arbejdstid, så du kan passe sit arbejde og forpligtelser i hverdagen mens man deltager i misbrugsbehandlingen.

Behandlingen foregår:

MandagOnsdagFredag
17.00 – 21.0017.00 – 21.0015.00 – 19.00

Ring og få anonym rådgivning

Har du problemer med misbrug, eller er du pårørende til en misbruger?
Kontakt os på 70 10 03 03 og få en fortrolig samtale med vores misbrugsrådgivere.
Vi tager telefonen døgnet rundt.

Misbrug – et problem blandt helt almindelige danskere

Behovet for misbrugsrådgivning i Danmark er stort. Ca. 10 % af den danske befolkning udvikler nemlig et misbrug på et tidspunkt i deres liv – og modsat af hvad mange tror, rammer misbrug meget bredt i befolkningen, høj som lav.

Deltagerne i behandling hos Dansk MisbrugsBehandling er da også som danskere er flest – skolelærere, selvstændige, sygeplejersker, tømrere, direktører og SOSU assistenter, som alle har det tilfælles, at de har udviklet et misbrug, der har klare negative konsekvenser for dem selv og deres familier.

Min familie vidste godt, at jeg var en misbruger og jeg ødelagde meget for min kone og vores børn. Men kollegaer og venner vidste slet ikke, hvor slemt det stod til med narko og skænderier. Ingen tænkte på at en tømrermester med succes, penge og stort hus kunne finde på at sniffe kokain og drikke en flaske vodka om dagen.

____

Flemming, 51 år, tidligere alkoholiker

Misbrugsrådgivning og støtte til familien

Når én i familien har misbrugsproblemer, rammes hele familien.

Konfronterer de pårørende misbrugeren, med krav om behandling, vil vedkommende typisk argumentere for at behandling ikke er nødvendig og insistere på at ville løse sit problem selv uden professionel behandling.
Reaktion vil ofte være, at benægte omfanget af sit misbrug eller slå det hen, som en overdreven reaktion fra de pårørendes side – og der vil sjældent umiddelbart være motivation til at gå i behandling.
Nogle misbrugere reagerer med vrede, nogle med tavshed og andre begynder at diskutere meget voldsomt – og det er forventeligt at der er en reaktion.

Men det er afgørende, at de pårørende står fast på deres krav om behandling, for i de allerfleste tilfælde er det familien der i sidste ende får misbrugeren til at erkende, at behandling er den nødvendige løsning.

Selvfølgelig er det en grænseoverskridende situation for alle parter, når man konfronterer et familiemedlem med krav om behandling, men det er vigtigt at du som pårørende ikke lader dig rive med, og at du forsøger at bevare roen og holde fast i de ting, du har besluttet.

Kokain deles op på spejl

Kokain er faldet i pris, er langt stærkere end tidligere og er desværre blevet en del af nattelivet for flere unge.

Dansk MisbrugsBehandling tilbyder:

  • Ambulant behandling 3 gange ugentligt i 6-8 uger – hvor du bor hjemme under forløbet

  • Behandling både i dagtimerne og uden for normal arbejdstid

  • En behandling tilpasset din hverdag

  • Hjælp og støtte til de pårørende

  • En behandling til en 1/3 af prisen på døgnbehandling

Hos Dansk MisbrugsBehandlings afdelinger i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Kolding benytter vi os udelukkende af anerkendte behandlingsmetoder til behandling af misbrugsproblemer.

Har du spørgsmål, eller brug for yderligere information om misbrug?

Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.




    Læs om Dansk MisbrugsBehandlings privatlivspolitik.

    Del siden på Facebook