Er du pårørende til en kokainmisbruger?

Det er hårdt at være pårørende til en kokainmisbruger. Følelser af svigt, frustration og fortvivlelse går igen hos pårørende, når de oplever, at kokainmisbrugeren mister kontrol over sit liv og hverdag.

Mange pårørende til kokainmisbrugere oplever, at misbrugeren i stigende grad holder ting hemmeligt. Det kan være om, hvor han eller hun har været, hvad vedkommende har lavet, hvad penge er brugt til osv. Man oplever generelt en dårligere kommunikation og en større afstand til den, der har et misbrug af kokain.

Samtidig bliver mange kokainmisbrugere let opfarende og irritable. Som pårørende føler man ofte, at man ”går på æggeskaller” for at undgå vredesudbrud og bebrejdelser.

Se film om Nikolai, der var i behandling for kokainmisbrug:

Kokainmisbrug kan være svært at tale om

Det er pårørendes store frustration, at de som regel bliver afvist, beskyldt for at “se spøgelser” og overdrive situationens alvor, når de forsøger at tale med kokainmisbrugeren om problemet. Det kan føre til, at man som pårørende begynder at tvivle på sig selv, tvivle på om det, man ser, er rigtigt – eller om det er en selv, der er for nærtagende og kritisk.

Pårørende til en kokainmisbruger føler sig ofte alene med problemet

Som pårørende – og specielt som partner til en kokainmisbruger – føler man det ofte som illoyalt at tale med andre om problemet. Og hvis man gør det, kan man synes, at man udleverer og udstiller vedkommende.

Men det er vigtigt at holde fast i, at et kokainmisbrug i lige så høj grad er den pårørendes problem, og at det også er deres liv, der lider under misbruget. Det er derfor både rimeligt og fornuftigt at få talt med en god ven eller veninde om det – og søge hjælp og støtte til en svær situation.

Pårørende til misbruger er trist

Det er en stor byrde at være nær pårørende til en, der har et kokainmisbrug.

Hvordan hjælper man en, der har et kokainmisbrug?

Når man har udviklet et kokainmisbrug, så har man brug for behandling. Det er ikke et problem, man løser selv. Samtidig er det (stort set) altid de pårørende, der får behandling til at ske. Det er ikke en beslutning, man som kokainmisbruger træffer selv.

Derfor bliver man nødt til som pårørende at gribe ind og stille krav om behandling, såfremt problemet skal løses. Løfter fra kokainmisbrugeren om at skære ned eller stoppe helt, kan måske godt holde en tid, men uden den rette hjælp vender misbruget tilbage.

Mange pårørende kan være i tvivl, om det nu er rimeligt at forlange behandling. Men hvis man ikke gør det, fortsætter misbruget af kokain med alle de konsekvenser, det har – både for misbrugeren selv og for de pårørende. At stille krav om behandling er at hjælpe kokainmisbrugeren til at få hjælp til at løse et problem, som vedkommende ikke kan løse selv.

Intervention – kunsten at hjælpe en kokainmisbruger til at få behandling

En intervention er den samtale, hvor man konfronterer en kokainmisbruger med vedkommendes situation og stiller krav om behandling. Intervention er kunsten at hjælpe et menneske, der har brug for hjælp, men ikke (umiddelbart) ønsker den.

Grebet rigtigt an, lykkes det heldigvis i langt de fleste tilfælde, men den rigtige forberedelse er afgørende for et godt resultat. Det vil sige, at man har forberedt, hvad man vil sig, og hvordan man siger det. Desuden skal man overveje, hvilke krav man stiller, og hvilke konsekvenser det har, såfremt den, der tager kokain, ikke er villig til at gøre noget ved sit misbrug.

Man siger, at en intervention skal indeholde både omsorg og konsekvens – og masser af begge dele.

Få hjælp til at forberede en intervention

Vi anbefaler, at man som pårørende til en kokainmisbruger kontakter Dansk MisbrugsBehandling og får hjælp til at planlægge interventionen, inden man konfronterer den, der har et kokainmisbrug.

Man kan også bestille en tid hos en af vores rådgivere, komme ind og få en snak og blive  klædt rigtigt på til interventionen. En sådan samtale er fortrolig og gratis, men den øger sandsynligheden for et godt resultat betydeligt.

Min dejlige, glade kæreste er blevet til et sølle kokain vrag. Men det skal være slut. Jeg sluger stoltheden og ringer efter hjælp. Er klar til at gøre alt for at få ham ud af kokainmisbruget. Jeg giver op og lader jer proffer tage over.

____

Tine, 28 år, kæreste til kokainmisbruger

Se film om behandling af kokainmisbrug:

Behandling af kokainmisbrug

Dansk MisbrugsBehandling tilbyder ambulant behandling af kokainmisbrug i København, Aarhus, Aalborg, Odense og Kolding.

Behandlingen foregår uden for normal arbejdstid, så det er muligt at passe arbejde, studie eller læreplads, mens behandlingen står på.

Der er løbende indskrivning, så det er muligt at starte behandling for kokainmisbrug fra dag til dag.

Dansk MisbrugsBehandling er en privat behandlingsorganisation, og man skal derfor selv finansiere sin behandling af hashmisbrug.
Er den der ryger hash dækket af en sundhedsforsikring med misbrugsdækning, vil forsikringen dække udgifter til behandlingen.

Selv når det er arbejdsgiveren, der har tegnet sundhedsforsikringen, er brugen af den fortrolig. Dvs. sundhedsforsikringen kan benyttes til behandling af hashmisbrug, uden at arbejdsgiveren informeres om behandlingen.

Stor tilfredshed blandt deltagere i behandling for kokainmisbrug

Det viser sig, at selvom kokainmisbrugeren umiddelbart har stor modstand mod behandling, så bliver stort set alle rigtig glade for deres behandling, når  de først kommer i gang.
Der er en meget høj deltagertilfredshed i vores behandling for kokainmisbrug. Det vil sige, der er en meget stor forskel på, hvad kokainmisbrugere forventer af behandling og deres faktiske oplevelse, når de er startet.

Har du spørgsmål om at være pårørende til en kokainmisbruger?

Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.




    Læs om Dansk MisbrugsBehandlings privatlivspolitik.

    Del siden på Facebook