Flere og flere danskere bliver afhængige af kokain
Gennem de senere år er der sket en voldsom stigning i forbruget af kokain i Danmark. Hvor det tidligere var et storbyfænomen forbeholdt jetsettet, er kokain nu blevet tilgængeligt i nattelivet over hele landet.
Men for mange udvikler festen sig desværre hurtigt til et regulært kokainmisbrug, med store negative konsekvenser for deres liv og dagligdag. Derfor har vi også hos Dansk MisbrugsBehandling de sidste år oplevet en markant stigning i deltagere, som går i behandling for misbrug af kokain.
Nikolai fortæller om sit kokainmisbrug og sin behandling:
Hvornår er man afhængig af kokain?
Den officielle diagnose for kokainafhængighed omfatter 6 symptomer:
- Trang – en trang til kokain, der er stærkere end viljestyrke og ønsket om at ikke at tage kokain.
- Kontroltab – manglende kontrol over, hvornår og hvor meget kokain, man indtager.
- Abstinenssymptomer efter indtagelse af kokain – typisk uro, rastløshed, irritation, opfarenhed, frygt og paranoia.
- Toleranceøgning – hvor man med tiden har brug for større og større mængder kokain for at fremkalde den samme virkning.
- Kokain indtager en dominerende rolle i tilværelsen – hvor brugen af kokain prioriteres højere end forpligtelser over for familie, arbejde m.m.
- Fortsat brug af kokain på trods af erkendte skadevirkninger. Det vil sige en manglende evne til at stoppe brugen af kokain, selvom det har tydelige negative konsekvenser og bivirkninger.
Hvis man har tre eller flere af ovenstående symptomer samtidigt i mindst én måned eller flere gange inden for 12 måneder, har man diagnosen kokainafhængighed. Dermed har man et kokainmisbrug, der er behandlingskrævende.
Ring og få anonym rådgivning
Kontakt os på 70 10 03 03 og få en fortrolig samtale med vores misbrugsrådgivere.
Vi tager telefonen døgnet rundt.
De fleste kokainmisbrugere er helt almindelige danskere
Det er vigtigt at forstå, at man, ifølge den officielle diagnose for afhængighed af kokain, ikke behøver tage kokain hver dag, eller være en del af et misbrugsmiljø, for at have udviklet kokainafhængighed. I behandlingen ser vi da også, at langt de fleste kokainmisbrugere er ”helt almindelige danskere” med både arbejde og familie.
Jeg har altid arbejdet meget og startede ud med at bruge kokain til at komme gennem min arbejdsdag. Men hen ad vejen kunne jeg simpelthen bare ikke lade være.
____
Nikolai 32 år, om sit kokainmisbrug
Tegn på kokainmisbrug – 9 symptomer på kokainafhængighed
Ud over de symptomer, der er nævnt i den officielle diagnose for kokainafhængighed, er der en del øvrige tegn på kokainmisbrug.
Personer, der er afhængige af kokain, vil ofte:
- Lyve for partner og familie om deres kokainmisbrug.
- Have problemer med at magte dagligdagens forpligtelser i dagene efter indtagelsen af kokain.
- Drikke meget store mængder alkohol i forbindelse med indtagelse af kokain.
- Udvikle et ”hemmeligt liv”, som kun andre venner med kokainmisbrug kender til.
- Føle sig ”ødelagt” dagen efter indtagelse af kokain. Det vil sige være sløv, uengageret, irritereret og opfarende og muligvis opleve dårlig samvittighed, frygt og paranoia.
- Beslutte sig mange gange for at stoppe sit kokainmisbrug eller skære ned – uden held.
- Synes, at trangen til stoffet er uimodståelig.
- Indtage beroligende stoffer for at undgå bivirkninger fra kokainmisbrug.
- Foretage sig ting under indtagelsen af kokain som bryder med egne værdinormer – som for eksempel utroskab, slagsmål, brudte aftaler m.m.
Genkender du flere af ovenstående symptomer hos dig selv, din partner eller pårørende, er det sandsynligt, der er tale om et kokainmisbrug, der kræver behandling.
Udvikling af kokainafhængighed
Når man sniffer eller ryger kokain, stimuleres hjernens belønningscenter, som frigiver store mængder af signalstoffet dopamin. Man oplever et sus af velvære, selvtillid, og begejstring.
Det er en meget forførende rus og derfor meget afhængighedsskabende. Kokain er et af de stoffer, hvor den højeste andel af dem, som prøver stoffet, udvikler et misbrug.
Dopamin kaldes populært for hjernens lykkehormon. Det udløses normalt, når man foretager sig ting, der giver lyst og velvære som f.eks. rart samvær med andre, sex, god mad og spændende oplevelser.
Men fordi kokain udløser så stor en mængde dopamin og dermed langt større lyst- og lykkefølelse end normalt, begynder de ting der tidligere bragte glæde i tilværelsen at blegne. Når man har et kokainmisbrug, mister man derfor langsomt interessen for det, der tidligere gjorde en glad og tilfreds.
Så samtidig med, at man udvikler kokainafhængighed, bliver hverdagen mere grå og trist – og man længes hele tiden efter det sus og det velvære, som kokainen giver.
Film om kokainmisbrug og behandling
Abstinenser ved kokainafhængighed
Abstinenssymptomer ved kokainafhængighed viser sig ved, at man bliver træt og energiforladt, man bliver let irriteret og opfarende, og man bliver rastløs og har svært ved at finde ro.
Efter længere tids kokainmisbrug er der risiko for at udvikle søvn- og spiseforstyrrelser, aggressiv adfærd og angst og paranoia.
Samtidig giver abstinenser efter kokain også typisk en stor stoftrang, fordi indtagelse af kokain ophæver abstinenserne.
De færreste kokainmisbrugere bruger kokain dagligt
Til forskel fra afhængighed af f.eks. alkohol og andre stoffer er det de færreste, der har et kokainmisbrug, der bruger stoffet dagligt. Man omtaler også ofte kokainmisbrugere som ”weekend-narkomaner”.
Når man ikke bruger kokain hver dag, har mange svært ved at erkende, at de har udviklet et kokainmisbrug – selvom deres brug af kokain har klare negative konsekvenser, og selvom de ikke længere kan kontrollere eller skære ned på deres brug af kokain.
Kokainafhængighed udvikler sig meget hurtigt. Problemet er, at man bliver afhængig af kokain længe før, man selv er klar over det.
Kokain og alkohol
For mange er kokain et feststof, som man sniffer, når man fester eller går i byen, og mange kombinerer deres brug af kokain med alkohol.
Kokain modvirker alkoholens sløvende effekt, så når man tager kokain, kan man drikke meget store mængder alkohol og stadig føle, at man har styr på det. Derfor lægger man ikke mærke til, hvor meget alkohol, man drikker – og man er derfor i fare for at få en alkoholforgiftning, når kokainens virkning klinger af.
Fordi brugen af kokain for de fleste er forbundet med fest, alkohol og natteliv, fortæller mange kokainmisbrugere, at selvom de har besluttet sig for at stoppe med at tage kokain, så har de alligevel ikke viljestyrke nok til at holde fast i beslutningen om at komme deres kokainafhængighed til livs, når de begynder at drikke alkohol.
Behandlingen af kokainmisbrug foregår uden for normal arbejdstid, så det er muligt at passe arbejde og uddannelse sideløbende med behandlingen.
Finansiering af kokainafvænning
Dansk MisbrugsBehandling er en privat behandlingsorganisation, og man skal som udgangspunkt selv finansiere sin behandling af kokainafhængighed.
Men der er flere muligheder for finansiering af behandlingen:
- Sundhedsforsikring.
- Arbejdsgiverfinansieret.
- Egenbetaling.
Dansk MisbrugsBehandling er godkendt af samtlige danske forsikringsselskaber.
Det betyder, at har du en sundhedsforsikring med misbrugsdækning, dækker dit forsikringsselskab udgifterne i forbindelse med din behandling.
Pårørende til kokainmisbrugere
Som pårørende kan du gribe ind og stille krav om behandling, men det er vigtigt, hvordan du griber samtalen an med misbrugeren.
Når man har udviklet et kokainmisbrug, så har man brug for behandling. Kokainafhængighed er ikke et problem, man løser selv.
Samtidig er det typisk de pårørende, der får behandling til at ske.
Derfor må man som pårørende gribe ind og stille krav om behandling, såfremt problemet skal løses.
Mange pårørende kan være i tvivl, om det nu er rimeligt at forlange behandling.
Men hvis man ikke gør det, fortsætter misbruget af kokain med alle de konsekvenser det har.
Kokainafhængighed- og blandingsmisbrug
For at undgå den rastløshed og angst som ofte er bivirkninger ved et misbrug af kokain, kombinerer mange deres indtag af kokain med andre stoffer.
Her er der ofte tale om stoffer, der virker beroligende – som for eksempel alkohol, hash eller beroligende medicin. På den måde udvikles et blandingsmisbrug af forskellige stoffer oven i afhængigheden af kokain.
Af deltagerne, der er i behandling for kokainafhængighed hos Dansk MisbrugsBehandling, angiver 70 %, at de samtidig har et misbrug af andre stoffer end kokain.
Afvænning af kokainmisbrug hos Dansk MisbrugsBehandling
Hos Dansk MisbrugsBehandling har vi de senere år oplevet en markant stigning i henvendelser, der har søgt hjælp til afvænning af kokainmisbrug. Dansk MisbrugsBehandling har gennem de sidste mange år opnået en stor erfaring med at hjælpe folk med kokainmisbrug til et bedre liv uden kokainafhængighed.
Afvænning af kokainmisbrug kan foregå om aftenen uden for normal arbejdstid, så man kan passe arbejde og forpligtelser, mens behandlingen står på.
Så har du, eller en du holder af, behov for afvænning af kokainmisbrug, eller har du brug får information eller rådgivning om kokainafhængighed, så kontakt Dansk MisbrugsBehandling på telefon eller mail.
Tag det første vigtige skridt og få hjælp
Problemer med kokainmisbrug, så kontakt os på 70 10 03 03.
Vi tager telefonen 24 timer i døgnet.
Har du spørgsmål om kokainmisbrug?
Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.