Alkoholproblemer belaster både forhold og familieliv
For mange kan alkohol i små mængder være en del af hverdagen, mens det for nogle bliver en kilde til konflikter, sorg og ødelagte relationer.
Når alkoholen fylder for meget, rammer det ikke kun den, der drikker, men også deres partner og familie.
Følelser som frustration, magtesløshed og skyld kan fylde i hverdagen og skabe afstand i relationerne.
Hos Dansk MisbrugsBehandling tilbyder vi ambulant hjælp, som gør det muligt for både den afhængige og de pårørende at få støtte uden at ændre hele deres hverdag.
Det første skridt er at anerkende problemet – og vi står klar til at hjælpe.
Få hjælp når alkohol ødelægger forholdet
Ring 70 10 03 03
Anonym rådgivning – alle dage og døgnet rundt
Tegn på, at alkohol er et problem i forholdet
Det kan være svært at se, hvornår alkoholforbruget er blevet et problem. Nogle tegn, du bør være opmærksom på:
- Gentagne konflikter om alkohol
- Brudte løfter om at drikke mindre
- Følelsesmæssig afstand mellem dig og din partner
- Økonomiske problemer som følge af alkoholforbrug
- Hemmeligholdelse og undskyldninger omkring drikkeri
Hvis du genkender nogle af disse mønstre, er det vigtigt at tage situationen alvorligt og søge hjælp.
Hvordan hjælper man en partner med et alkoholproblem
Det kan være svært at vide, hvad man skal stille op når alkohol ødelægger forholdet.
At tale med en partner om alkoholmisbrug kan være svært, men det er vigtigt for at kunne bryde mønsteret.
Her er nogle råd:
- Forbered dig på samtalen – Vælg et roligt tidspunkt, hvor din partner er ædru, og overvej nøje, hvad du vil sige.
- Vær ærlig, men ikke-dømmende – Fortæl om dine bekymringer med respekt og omsorg.
- Forvent modstand – Mange vil benægte deres problem, men vær tålmodig og bliv på sporet.
- Fokusér på løsninger – Motiver din partner til at søge professionel hjælp, og vis, at du er der for at støtte dem.
Samtaler om alkoholmisbrug er ofte udfordrende, men kan være afgørende for at skabe forandring.
Derfor er vigtigt, at få råd og vejledning om, hvordan man motiverer en misbruger til at gå i behandling.
Vores erfarne rådgivere sidder klar til at hjælpe dig videre og sammen kan vi finde den rette løsning for dig og din familie.
Alkoholmisbrug i familien påvirker børnene
Udover at alkohol kan ødelægge forholdet, kan et alkoholmisbrug i familien have alvorlige konsekvenser for børn, både psykisk, følelsesmæssigt og socialt.
Børn, der vokser op i hjem med alkoholmisbrug, oplever ofte en uforudsigelig hverdag præget af stress, angst og usikkerhed.
Forskning viser, at børn af alkoholikere har øget risiko for selv at udvikle misbrugsproblemer senere i livet.
De kan enten gentage de mønstre, de har oplevet, eller forsøge at håndtere deres traumer med alkohol eller andre afhængighedsskabende midler.
Professionel hjælp gennem ambulant behandling
Hos Dansk MisbrugsBehandling tilbyder vi ambulant behandling til mennesker, der kæmper med alkoholproblemer.
Denne behandlingsform gør det muligt for både den afhængige og de pårørende at få hjælp, mens de opretholder en almindelig hverdag.
Vi tilbyder:
Alkoholproblemer kan føles som en tung byrde, men det er aldrig for sent at søge hjælp.
Kontakt os i dag på 70 10 03 03, og tag det første skridt mod en hverdag uden alkoholmisbrug.
Har du spørgsmål, eller brug for yderligere information?
Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.