Løgnen blev et dække for kokainafhængigheden
Når man først bliver afhængig af kokain, kan det være svært at slippe stoffet igen, og for mange bliver afhængigheden så stor en del af hverdagen, at kokainen prioriteres højere end forpligtelserne over for familien, kæresten og arbejdspladsen.
Det oplevede 22-årige Claus, hvis forbrug var løbet løbsk, og i stedet for at se afhængigheden i øjnene, begyndte han at lyve om kokainen over for sin kæreste og den nærmeste familie. Løgnen blev den lette måde at dække over afhængigheden på, men i sidste ende bragte den både forholdet og jobbet i fare.
Lyver du om dit kokainforbrug?
Ring 70 10 03 03
Vores telefoner er åbne alle dage og døgnet rundt.
Løgne og hemmeligheder har langvarige konsekvenser
Det er “helt almindeligt” at lyve om sit kokainforbrug overfor sin partner, familie og venner. For mange bliver løgne og hemmeligheder den nemme udvej, fordi det virker lettere at lægge afstand til sine nærmeste end at forholde sig til den afhængighed, man har udviklet.
Men det er ikke en varig løsning, og at lyve om sit forhold til kokain kan have store konsekvenser. Man sætter først og fremmest relationen til sine nærmeste på spil, men i sidste ende kan det også betyde, at man ikke får den nødvendige hjælp og værktøjer til at håndtere afhængigheden.
Jeg løj om hvor meget kokain jeg tog, om hvor mange penge jeg brugte, om hvordan jeg havde det. Det var til sidst umuligt at holde styr på alle forklaringerne og de opdigtede historier.
____
Claus, om sit kokainmisbrug
Gå i behandling, mens du passer dit arbejde
For langt de fleste kræver det professionel behandling at komme ud af et kokainmisbrug. Hos Dansk Misbrugsbehandling tilbyder vi ambulant behandling, så det er muligt at passe arbejde, studie eller læreplads, mens behandlingen står på. Se mere i videoen eller kontakt os på 70 10 03 03 og få en uforpligtende samtale med en af vores rådgivere.
Se film behandlingen af kokainmisbrug:
Brug din sundhedsforsikring til behandling
Dansk MisbrugsBehandling er godkendt af samtlige danske forsikringsselskaber. Det betyder, at du kan bruge din sundhedsforsikring til at finansiere udgifterne til behandlingen. Når du bruger din sundhedsforsikring, får din arbejdsgiver ikke besked – du kan altså gå anonymt i behandling, samtidig med at du passer dit arbejde i dagtimerne.
Pårørende til en kokainmisbruger?
Afhængighed af kokain er ikke et problem, man løser selv, der er brug for professionel behandling. Ofte er det de pårørende, der får behandling til at ske og derfor bliver man nødt til som pårørende at gribe ind og stille krav om behandling. Mange pårørende kan dog være i tvivl, om hvordan de bedst motiverer den der har et misbrug til at få hjælp.
Vi anbefaler, at man som pårørende til en kokainmisbruger kontakter Dansk MisbrugsBehandling og får hjælp til at planlægge samtalen. Man kan også bestille en tid hos en af vores rådgivere og få en vejledende samtale. En sådan samtale er fortrolig og gratis, og øger sandsynligheden for et godt resultat betydeligt.
Har du spørgsmål, eller brug for yderligere information?
Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.