Gælden voksede da kokainmisbruget tog til

28-årige Morten tog kviklån efter kviklån for at finansiere sit kokainmisbrug, og han er langt fra den eneste. Mange kokainmisbrugere har et stort pengeforbrug, og en del havner desværre i gæld, fordi udgifterne til fester og byture ikke længere kan dækkes af månedslønnen.

Men hvad gør man, når man er afhængig af kokain og gælden samtidig er ved at vokse en over hovedet?

Behandling blev vendepunktet for Morten

I dag har Morten været clean i 2 år. Han gik i ambulant behandling og fik de rette værktøjer til at håndtere afhængigheden og få økonomien tilbage på rette spor. Men det var ikke let at træffe beslutningen om at få professionel hjælp – og i dag ville han ønske, at han havde gjort det længe før, at kviklån blev en del af hverdagen.

Brug din sundhedsforsikring til behandling

Dansk MisbrugsBehandling er godkendt af alle danske forsikringsselskaber. Det betyder, at du kan bruge din sundhedsforsikring til at finansiere behandlingsforløbet. Både forsikringsselskabet og Dansk MisbrugsBehandling har tavshedspligt, så din arbejdsgiver får ikke besked om, at du går i behandling.

Jeg brugte min løn på kokain, begyndte at låne af venner og familie og så fik jeg lavet det ene kviklån efter det næste. Det blev helt uoverskueligt.

____

Morten, om sit kokainmisbrug

Se film behandlingen af kokainmisbrug:

Gå anonymt i behandling efter arbejdstid

Hos Dansk Misbrugsbehandling har 9 ud af 10 deltagere et arbejde, et studie eller en læreplads. De går i behandling 3 dage om ugen efter arbejdstid, så de fortsat kan passe hverdagens forpligtelser. Det betyder også, at man helt selv kan bestemme, hvem man fortæller om sit behandlingsforløb – for mange er det en stor tryghed.

Pårørende til en kokainmisbruger?

De pårørende bliver som regel beskyldt for at “se spøgelser” og overdrive situationens alvor, når de forsøger at tale med kokainmisbrugeren om problemet. Det kan føre til, at man som pårørende begynder at tvivle på sig selv. Men, det er vigtigt at holde fast i hvad man oplever og føler, og at gribe ind og stille krav om behandling.

Man kan som pårørende komme i tvivl, om hvordan man bedst motiverer den der har et misbrug til at få hjælp. Vi stiller os gerne til rådighed med vejledning om, hvordan man planlægger samtalen. Man kan også bestille en tid hos en af vores rådgivere og få en fortrolig vejledende samtale.

Har du spørgsmål, eller brug for yderligere information?

Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.




    Læs om Dansk MisbrugsBehandlings privatlivspolitik.