Myter og løgne er ofte et dække for afhængighed af kokain
Flere og flere danskere tager kokain, der er blevet billigere, stærkere og nemmer at få fat på.
Er man først blevet afhængig af kokain, kan det dog være svært at slippe stoffet igen og for mange bliver afhængigheden så stor en del af hverdagen, at kokainen prioriteres højere end job, familie og kæreste.
De fleste afhængige af kokain skammer sig over deres afhængighed og lyver derfor om deres situation, men det står i vejen for at de kan få den nødvendige hjælp.
Her kan du læse sandheden om tre klassiske myter om kokain.
300 i misbrugsbehandling
hvert år
15 års erfaring med
ambulant behandling
95 % er tilfredse med
behandlingen
Lyver du om dit kokainforbrug?
Ring 70 10 03 03
Vores telefoner er åbne alle dage og døgnet rundt
Kokain myte 1: Det hjælper mig med at præstere
Vi hører ofte fra deltagere i vores behandling, at de begyndte at tage kokain for at få mere energi til arbejde og festliv.
Det er rigtig, at kokain giver en følelse af energi, hvor træthed ikke mærkes, men i løbet af en lille time efter opturen kommer dedr en nedtur, hvor man bliver udmattet og har en stærk trang til stoffet igen.
Sandheden er at man skal tage mere og mere kokain, for at opleve et øget energiniveau.
Kokain myte 2: Jeg kan stoppe igen når jeg vil
Når pårørende til en der tager kokain kritiserer forbruget, er svaret ofte at man sagtens kan stoppe med at tage kokain.
Men sandheden er at kokain er stærkt afhængighedsskabende, både fysisk og psykisk, og at de fleste har meget svært ved at stoppe, efter selv en kort periode med indtag af kokain.
Kokain myte 3: Jeg gør det kun til særlige lejligheder
Mange af deltagerne i vores misbrugsbehandling fortæller, at de til at starte med kun tog kokain til særlige lejligheder som fester – eller i perioder med hårdt arbejde.
Men de særlige lejligheder blev flere og flere og de hurtige nedture fristede til, at man tog mere kokain.
Nikolai fortæller om kokainmisbrug og behandling:
Løgne om kokainforbrug har konsekvenser
De fleste der er afhængige af kokain, lyver om deres forbrug overfor sin partner, familie og kollegaer.
Løgne og hemmeligheder er den nemme udvej, for at undgå at forholde sig til den afhængighed, man har udviklet.
Men det er ikke en holdbar løsning, for man sætter relationen til sine nærmeste på spil, man risikerer at miste job, droppe ud af uddannelse og i sidste ende kan det også betyde, at man ikke får den nødvendige hjælp til at komme ud af afhængigheden.
Jeg løj om hvor meget kokain jeg tog, hvor ofte jeg tog kokain og om hvor mange penge jeg brugte. Det var helt umuligt at holde styr på alle de løgne og opdigtede historier.
____
Niels, om sit kokainmisbrug
Hvornår er man afhængig af kokain?
Den officielle diagnose for kokainafhængighed omfatter 6 symptomer:
-
Trang
En trang til kokain, der er stærkere end viljestyrke og ønsket om at ikke at tage kokain.
-
Kontroltab
Manglende kontrol over, hvornår og hvor meget kokain, man indtager.
-
Abstinenssymptomer
Efter indtagelse af kokain oplever man uro, rastløshed, irritation, opfarenhed, frygt og paranoia.
-
Toleranceøgning
Hvor man med tiden har brug for større mængder kokain for at opnå den samme virkning.
-
Kokain indtager en dominerende rolle i tilværelsen
Brugen af kokain prioriteres højere end forpligtelser over for familie, arbejde m.m.
-
Fortsat brug af kokain på trods af skadevirkninger
Det vil sige en manglende evne til at stoppe brugen af kokain, selvom det har tydelige negative konsekvenser og bivirkninger.
Hvis man har tre eller flere af ovenstående symptomer samtidigt i mindst én måned, eller flere gange inden for 12 måneder, har man diagnosen kokainafhængighed, der er behandlingskrævende.
Se film om behandling af kokainmisbrug:
Behandling for kokainmisbrug, mens du passer dit arbejde
For langt de fleste kræver det professionel behandling at komme ud af et kokainmisbrug.
Hos Dansk Misbrugsbehandling tilbyder vi ambulant behandling, hvor det er muligt at passe arbejde, studie eller læreplads, mens behandlingen står på.
Brug din sundhedsforsikring til behandling
Dansk MisbrugsBehandling er godkendt af samtlige danske forsikringsselskaber.
Det betyder, at du kan bruge din sundhedsforsikring til at finansiere udgifterne til behandlingen af kokainafhængighed.
Når du bruger din sundhedsforsikring, får din arbejdsgiver ikke besked, da både vi og forsikringsselskabet har tavshedspligt- du kan altså gå anonymt i behandling, samtidig med at du passer dit arbejde i dagtimerne.
Har du brug for hjælp til et kokainmisbrug?
Ring 70 10 03 03
Vi tager telefonen 24 timer i døgnet
Pårørende til en kokainmisbruger?
Er man afhængig af kokain har man brug for professionel behandling.
Ofte er det de pårørende, der får behandling til at ske og derfor bliver man nødt til som pårørende at gribe ind og stille krav om behandling.
Mange pårørende er dog i tvivl, om hvordan de bedst motiverer den der har et misbrug til at starte i en behandling.
Vi anbefaler, at man som pårørende til en kokainmisbruger kontakter Dansk MisbrugsBehandling og får hjælp til at planlægge en motiverende samtale.
Man kan bestille en tid hos en af vores rådgivere på 70 10 03 03 og få en fortrolig og gratis vejledende samtale – det øger sandsynligheden for et godt resultat betydeligt.
Finansiering af behandling
Dansk MisbrugsBehandling er en privat behandlingsorganisation, og man skal som udgangspunkt selv finansiere sin behandling.
Men der er flere muligheder for finansiering af behandlingen:
-
Sundhedsforsikring
Har du en sundhedsforsikring, dækker den typisk udgifterne til behandlingen. Selv om det er arbejdsgiver, der har udtaget sundhedsforsikringen, er brugen af denne fortrolig – både forsikringsselskab og Dansk MisbrugsBehandling har tavshedspligt.
-
Arbejdsgiverfinansieret behandling
Mange virksomheder yder hjælp til medarbejdere der har problemer med misbrug. Kontakt eventuelt din tillidsmand og forhør om virksomhedens misbrugspolitik.
-
Selvstændig erhvervsdrivende
For selvstændig erhvervsdrivende gælder det, at udgifterne til behandling, kan faktureres til selskabet, uden at man personligt beskattes af beløbet.
-
Egenbetaling
Hos Dansk MisbrugsBehandling ønsker vi at rådgive dig bedst muligt og præsentere dig for en behandlingsplan før vi kommer med en pris. Kontakt os på 70 10 03 03 , så vi i fællesskab kan beregne en pris, der matcher det behandlingstilbud der er behov for.
Har du spørgsmål om kokainmisbrug?
Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.