Vi drikker allermest i julen
Vi danskere er verdenskendte for at drikke alkohol når vi hygger os.
Men for dem med tendens til alkoholmisbrug er hygge ofte en undskyldning for at drikke, og ofte ser vi, at mennesker der kæmper med at styre deres alkoholforbrug i det daglige, taber kampen i julen – mens den øvrige familie kæmper indædt, for at opretholde julefreden.
Ring og få anonym rådgivning
70 10 03 03
Åbent alle dage og døgnet rundt
Se film med Christian, der drak alt for meget i juletiden
Hvornår er der tale om et alkoholmisbrug?
En god tommelfingerregel er, at hvis alkohol skaber problemer, så har man et alkoholproblem – og hvis familien føler sig belastede af drikkeriet, så er der et alkoholproblem i familien.
Hvis man ikke selv kan bringe sit alkoholforbrug ned på et niveau, hvor også familien har det rart, så har man brug for professionel hjælp.
Vi drikker meget alkohol i julemåneden
For nogen familier er julen desværre alt andet end hyggelig.
I de familier hvor der er alkoholproblemer, er julen ofte præget af ufred, skænderier og skuffelse – alt andet end den julehygge vi alle drømmer om.
I 2021 drak hver dansker over 18 år i gennemsnit 10,4 liter ren alkohol om året og julemåneden og Påske er de tider på året, hvor vi drikker mest alkohol.
Test om du har et alkoholmisbrug
Er du i tvivl om, om du drikker for meget, eller om du er blevet afhængig af alkohol?
Tag testen og se om du har behov for alkoholbehandling.
Mange i alkoholbehandling efter jul
Januar måned er desværre en ”højtid” hos Dansk MisbrugsBehandling, hvor vi får mange henvendelser fra familier, der har fået julen ødelagt af et familiemedlems alkoholmisbrug.
Så er der et alkoholproblem i familien, er det vores anbefaling at tage fat i det med det samme, i stedet for at vente – så det kan blive en hyggelig jul for hele familien.
Alt for mange børn skal fejre jul i familier med alkoholproblemer
I Danmark er der ca. 110.000 børn og unge, der vokser op i familier med alkoholproblemer, hvilket svarer til hvert tiende barn i alderen 0-18 år.
Sammenlignet med andre børn, har børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer:
- 7 gange så stor risiko for at opleve vold i hjemmet
- Dobbelt så stor risiko for at forsøge selvmord
- 3½ gange større risiko for at blive anbragt uden for hjemmet
- 2½ gange større risiko for at blive indlagt med en psykisk lidelse
Når talen falder på familier med alkoholmisbrug, tænker mange umiddelbart på socialt belastede alkoholmisbrugere, men det er vigtigt at slå fast, at langt den største del af alkoholmisbruget i Danmark foregår i helt almindelige familier, hvor forældrene har job og bolig.
Se film med Hanne, der er partner med en ædru alkoholiker.
Pårørende er ofte i tvivl om der er tale om et alkoholmisbrug
Hos Dansk MisbrugsBehandling får vi mange henvendelser fra pårørende, der er i tvivl om hvorvidt deres partners drikkeri kan betegnes som et alkoholmisbrug.
Det er ofte et stridsspørgsmål i familier, hvor de pårørende føler drikkeriet meget belastende, men hvor den der drikker, ikke synes det er så slemt.
Vi har lavet en liste med de typiske tegn på alkoholmisbrug, hvor de vigtigste er:
- Drikker mere alkohol end planlagt
- Drikker alkohol i det skjulte
- Overholder ikke løfter om at nedsætte alkoholforbruget
Jo flere af disse tegn og symptomer på alkoholafhængighed man kan genkende, desto større er sandsynligheden for, at man har et alkoholproblem, der kræver professionel alkoholbehandling.
Pårørende til en der drikker?
Ring 70 10 03 03
Få rådgivning anonymt og uforpligtende
Har du spørgsmål om jul og alkoholmisbrug?
Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.