Dette indlæg er skrevet af Carl Christian Randow.
Carl Christian har været misbrugsrådgiver i mere end 10 år.
Hvordan spotter man afhængighed tidligere?
Første gang, en bekymret forælder spurgte mig: Hvad er det for nogle tegn, jeg bør være opmærksom på, i forhold til at vurdere, om mit barn er på vej udi en afhængighed?, formede sig et svar, jeg selv var lidt overrasket over, blev fremført med så stor overbevisning/selvsikkerhed. Svaret, jeg hørte mig selv sige, lød: Tegn efter lykke! Du skal lede efter tegn efter lykke, hos dit barn, når det er ruspåvirket, eller taler om en rus, som det har en forventning om, skal finde sted, senere.
Sidenhen har jeg mange gange haft mulighed for at tænke mit eget svar igennem, og uden at skulle trutte for meget i mit eget horn, må jeg tilstå, at det rummer en visdom, som på bizar vis oversteg mit eget vidensniveau, på tidspunktet.
Jeg vender tilbage hertil, om et øjeblik.
Ring og få anonym rådgivning
Kontakt os på 70 10 03 03 og få en fortrolig samtale med vores misbrugsrådgivere.
Vi tager telefonen døgnet rundt.
De mange former for afhængighed, har en ens baggrund
På forsiden af BT, kunne man for nylig læse overskriften: “2 MIO KÆMPER MED AFHÆNGIGHED – KVIT DINE LASTER”, og så var der opremset en lang række områder, indenfor hvilke, man kan udvikle afhængighed, bl.a. alkohol, internet, dating, kaffe, medicin, hasardspil, shopping, sukker, helse, m.fl.
En af misbrugsbehandlingens helt store koryfæer, Craig Nakken, har skrevet en bog, der hedder: “Den afhængige personlighed”, hvori han beskriver psykologien, der udspiller sig, i et menneske, der er blevet indfanget af afhængighed. Han var således én af de allerførste, som fremførte den påstand, der nu fremføres på forsiden af BT, nemlig: At bagved alle afhængigheds forløb, gemmer der sig en ensartet problemstilling.
Dopamin og afhængighed
Det mest interessante er, at dette gjorde han, inden der var nogen der kendte til de biokemiske processer i belønningscentret, herunder forekomsten af Dopamin. Man kan sige, at dét, der var en vovet påstand på tidspunktet, hvor den blev fremført (og som har mødt megen kritik i sin levetid) er nu blevet blåstemplet med videnskabens større afdækning, af de ensartede, bagvedliggende biokemiske processer, i alle afhængighedsproblemstillinger.
Dét, vi véd i dag, er, at alle mennesker, som bliver ramt af afhængighed, må kæmpe en hårdere kamp for at mærke den glæde og lykke følelse, i form af Dopamin, som andre (ikke afhængige) har tilgængeligt, i rigere mål. Og denne glæde og lykke følelse er tilsyneladende en så attraktiv ingrediens i livet, at der forsøges udviklet en række “smutveje” til opnåelsen heraf, eksemplificeret af ovennævnte selvdestruktive og afhængighedsskabende stemningsændrende handlinger.
Dopamin som lykkestof
Hvilket leder mig tilbage til mit tidligere “lucky punch”, da jeg skulle forklare en bekymret forælder, hvad vedkommende skulle holde øje med, i sit barn. I dag er jeg tæt på at mene, at man kan benytte denne målestok, meget nøjagtigt, i forhold at spotte, hvilke mennesker har, på et tidligt tidspunkt, et bekymringsvækkende forhold til en given stemningsændrende handling. Det er således de mennesker, som går i gennem tilværelsen, lidt deprimerede eller “slukørede” – lige indtil deres foretrukne stemningsændrende handling, eller kemi, bliver bragt på tale:
Så lyser øjnene op og de taler mere livagtigt og virker i det hele taget meget gladere og mere forventningsfulde, end på alle andre tidspunkter. Og når de er i den stemningsændrede tilstand, så stråler de af en lykke, som overgår alle andre grå-i-grå-leverpostej-agtige dage.
Lykkerus frem for selvrespekt
Med al vores viden om lykke, Dopamin og afhængighed, i dag, kan det jo ikke overraske, at et menneske, som på denne måde oplever sine lykkeligste stunder i disse stemningsændrede øjeblikke, vil søge tilbage hertil, også selvom det koster på nogle andre områder, i form af negative konsekvenser, og man må give afkald på både selvrespekt og andre menneskers anerkendelse.
Behovet for at opleve denne lykke følelse, kan man baglæns konkludere, er tilsyneladende så stærkt, at næsten alle andre hensyn må vige pladsen herfor, hvad i øvrigt er fuldkommen uforståeligt for mennesker med et “naturligt højt Dopamin niveau”, som ikke kan sætte sig ind i det tomrum, afhængige mennesker føler, uden deres “stof”.
Jeg opererer med en tre-delt løsningsmodel, der går ud på at bidrage med lige dele undervisning, terapi & coaching. Den rette brug af disse tre elementer, giver mulighed for at løse et afhængighedsproblem.
At det kan lade sig gøre – ser vi heldigvis beviser på, hver eneste dag, i klinikken.
Jeg gør opmærksom på, at jeg selv – og ikke Dansk MisbrugsBehandling – er ansvarlig for indlæggets indhold.
Med venlig hilsen
Carl Christian Randow
Har du spørgsmål, eller brug for yderligere information?
Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.
