Behandling med antabus giver en dårligere alkoholbehandling
Dette er konklusionen på et forsøg foretaget på Psykiatrisk Center Gentofte uden for København.
I forsøget deltog 39 alkoholmisbrugere, hvoraf den ene halvdel fik antabus kombineret med ½ års ambulant alkoholbehandling, og den anden deltog i samme behandling, men uden antabus.
Resultatet blev, at af den gruppe der fik antabus gennemførte 37 % behandlingen, hvor i gruppen uden antabus gennemførte 50 % deres alkoholbehandling – altså 13 % flere.
Samtidig blev det konstateret, at flere af de alkoholikere der var på antabus – end de der ikke var på antabus – senere dukkede op til afrusning på hospitalet igen.
Ring og få anonym rådgivning
Har du problemer med misbrug, eller er du pårørende til en misbruger?
Kontakt os på 70 10 03 03 og få en fortrolig samtale med vores misbrugsrådgivere.
Vi tager telefonen døgnet rundt.
Antabusbehandling – en falsk tryghed
Resultatet tyder på, at alkoholikere opnår et bedre behandlingsresultat med terapi alene, hvis de får en god terapi. For de der er i behandling med antabus, synes dette at være en sovepude, og de lærer ikke på samme måde som dem der ikke er på antabus at foretage de fornødne forandringer, som varig ædruelighed kræver.
Behandling med antabus forhindrer ikke tilbagefald
“De er ganske vist kommet godt igennem terapiforløbet, men når de så et halvt år senere tænker: nu kan jeg godt stoppe, så plumper de i og kan ikke rette sig op igen. Omvendt synes de alkoholikere, der går igennem et terapiforløb uden antabus, på længere sigt at være bedre rustet til at undgå igen at indtage alkohol,” siger overlæge Jakob Ulrichsen, som stod for forsøget.
Undersøgelsen sætter således et stort spørgsmålstegn ved den udbredte brug af antabusbehandling i den offentlige danske alkoholbehandling.
Brug af antabus i alkoholbehandlingen hos Dansk MisbrugsBehandling
Hvis deltagere ved indskrivning i behandling hos Dansk MisbrugsBehandling lider af stærk drikketrang, kan det være hensigtsmæssigt, at man er i antabusbehandling i de første uger af behandlingen – indtil deltageren er blevet stabil, og har erhvervet sig de første redskaber til ædruelighed.
Herefter stopper vi antabusbehandlingen, således at deltageren lærer at holde sig ædru ved egen hjælp – hvilket ovenstående forsøg også viser er mest hensigtsmæssigt for ædruelighed på langt sigt.
Har du spørgsmål, eller brug for yderligere information?
Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.