symbol på alkoholisme

Overforbrug af alkohol kan medføre en lang række sygdomme

Alkohol er et organisk opløsningsmiddel og et kræftfremkaldende stof, som øger risikoen for en lang række sygdomme og er skyld i for tidlig død.

Et højt alkoholforbrug kan føre til udvikling af over 60 forskellige sygdomme, herunder kræftsygdomme, mavetarmssygdomme, hjertekar-sygdomme, leversygdomme, forhøjet blodtryk og nedsat immunforsvar. Alkohol er desuden relateret til en række psykiske lidelser som fx angst og depression.

Overforbrug af alkohol – den mest skadelige vane, næst efter rygning

Undersøgelsen viser tillige, at mange danskere tror, at det kun er belastede alkoholikere, der tager skade af alkohol, og at kun et fåtal er bevidste om, at alkohol er den mest sundhedsskadelige vane i Danmark næst efter rygning, og at danskernes alkoholforbrug leder til sygdomme hos mange flere end blot de mest belastede misbrugere.

Indtagelse af alkohol kan medføre sygdomme og problemer som:

  • Leverskader
  • Nedsat potens
  • Forhøjet blodtryk
  • Søvnforstyrrelser
  • Maveblødning
  • Nedsat fertilitet hos både kvinder og mænd
  • Sukkersyge
  • Diarré
  • For lav vægt
  • Nerveskader
  • Demens
  • Betændelse i bugspytkirtlen
  • Kræft i mundhule, svælg og strube
  • Hjerneblødning
  • Vækst af bryst hos mænd
  • Menstruationsforstyrrelser
  • Knogleskørhed
  • Brystkræft
  • Epilepsi
  • Lungebetændelse

Alkoholmisbrug – et svært emne at tale om

Alkohol er en så integreret del af den danske kultur, og det at drikke sig fuld opfattes af mange som en naturlig måde at more sig på. Derfor kan mange danskere have et klart overforbrug, med alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, uden at omgivelserne griber ind.

Det vi skal lære er at være lidt mindre berøringsangste, når vi bliver opmærksomme på et familiemedlems, en vens eller kollegas overforbrug af alkohol – og turde gribe ind for på den måde hjælpe personen til at undgå en lang række alvorlige sundhedsskader og potentielle sygdomme relateret til forbruget af alkohol.

Er du bekymret for sammenhængen mellem alkohol og sygdomme, fordi du selv eller en du kender drikker for meget? Kontakt Dansk MisbrugsBehandling for en fortrolig og uforpligtende snak på 70 10 03 03. Vi svarer hver dag fra 8 til 22.

Har du spørgsmål, eller brug for yderligere information?

Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.




    Læs om Dansk MisbrugsBehandlings privatlivspolitik.