Er du pårørende til en alkoholiker?

Det er svært at være pårørende til en alkoholiker– men du er ikke alene.

Størstedelen af dem som henvender sig til Dansk MisbrugsBehandling er bekymrede og frustrerede pårørende, der søger hjælp til at motivere deres familiemedlem eller ægtefælle til at gå i behandling.

15 års erfaring med
ambulant behandling

95 % er tilfredse med
behandlingen

300 i misbrugsbehandling
hvert år

Et problem der påvirker hele familien

Det sker ofte at pårørende til alkoholikere glemmer sig selv og bruger al deres energi på at hjælpe den, der har udviklet et alkoholmisbrug.

Men det er svært at trænge igennem til en misbruger og få vedkommende til at erkende, at der er et problem, som kræver behandling.

Pårørende til en alkoholiker – Hannes fortælling:

Mange pårørende til alkoholikere kommer i tvivl

Mange pårørende til alkoholikere har oplevet at blive mødt med benægtelse, når de forsøger at tale om problemet.

Det skaber en følelse af magtesløshed og sår tvivl om, om alkoholmisbruget nu også er så slemt, som de tror.

Er det mig, der overdriver?
Stiller jeg urimelige krav?

I langt de fleste tilfælde er det de pårørende, som har ret og det er som oftest dem, som skal handle, for at deres nærmeste går i behandling.

Få gode råd

Et af de vigtigste råd er aldrig at diskutere med misbrugeren, når vedkommende er påvirket af alkohol, men tag problemet op, når personen er ædru.

Et andet godt råd er at tale med andre om din situation, for det er helt fair at diskutere drikkeriet med familie og nære venner.

Pårørende til en alkoholiker bliver frustrerede

Mange pårørende til alkoholikere kan sikkert genkende nedenstående typiske tegn:

  • Følelser som frustration, vrede, afmagt, sorg, magtesløshed og fortvivlelse.
  • At man lever i konstant bekymring om fremtiden.
  • At man forsøger at hjælpe, uden at det nytter.
  • At familielivet er præget af diskussioner og skænderier.
  • At misbrugeren afviser problemet, eller giver løfter om forandring, som brydes kort efter.

Det er vigtigt, at du som pårørende til en alkoholiker forstår, at selvom drikkeriet opleves forskelligt, så er din oplevelse af drikkeriet sandheden for dig – også selvom misbrugeren oplever det anderledes.

Se film om at motivere en alkoholmisbruger til behandling:

Familiebehandling

Mange pårørende føler sig ofte meget alene med problemet, fordi de synes, det er svært at tale med andre om et familiemedlems misbrug.

Hos Dansk Misbrugsbehandling tilbyder vi derfor hjælp til de nære pårørende og den øvrige familie, der får mulighed for at sætte ord på alt det usagte og de mange svigt, der typisk følger med et misbrug.

For det viser sig, at mødet med andre i samme situation er en stor støtte, når man skal bearbejde de negative oplevelser af et alkoholmisbrug.

Indhold i familiebehandlingen

Deltagerne får gennem foredrag, gruppesamtaler og mødet med andre familier, en indsigt i de familiemønstre som misbruget har medført – og de nødvendige redskaber til forandring.

Familiebehandlingen har til formål at hjælpe og støtte de pårørende i en svær situation – og er ikke et ”støtteprogram” for alkoholikeren i behandling.

Kender du det?

Den der drikker, drikker ofte alkohol alene.

85% af dem der har taget vores alkoholtest for pårørende har svaret ja.

Børn og unge i alkoholfamilier

Omkring 120.000 danske børn og unge vokser op i familier med alkoholproblemer – og undersøgelser viser, at ca. halvdelen oplever problemer på grund deres fars eller mors misbrug.

Derfor tilbyder Dansk MisbrugsBehandling hjælp til hele familien i forbindelse med alkoholbehandling.

Familiebehandlingen henvender sig til partner, ægtefælle, forældre, børn og teenagere – og voksne børn af alkoholikere.

Spørgsmål til dig, der er pårørende til en alkoholmisbruger

Er du pårørende til en alkoholiker, så prøv at stille dig selv spørgsmålet: Hvis drikkeriet bliver ved de næste 5 år, som det er nu, hvad vil du så gøre?

Hvis du ikke ville kunne acceptere det, så kan du lige så godt handle nu som om 1, 2 eller 3 år.

Alkoholikere forsøger ofte at benægte problemerne

Det kræver forberedelse at konfrontere en misbruger.

Misbrugeren vil ofte benægte problemets omfang og reagere fjendtligt og aggressivt, når pårørende stiller krav om misbrugsbehandling.

Gribes konfrontationen ikke rigtigt an, vil det ofte føre til yderligere skænderier og en forværring af situationen fremfor en løsning.

Vi står til rådighed og hjælper gerne pårørende til alkoholikere med at forberede en effektiv konfrontation.

Hvordan motiverer man en alkoholiker til at gå i behandling?

Den barske sandhed er, at 2 ud af 3 alkoholikere først går i afvænning, når de pårørende sætter foden ned og forlanger det som betingelse for fortsat samvær.

Er der ikke en konsekvens, er det de færreste, der gør noget ved problemet.

Som pårørende skal man være klar til at sætte relationen på spil, hvis man vil have et familiemedlem eller en ægtefælle til at gå i behandling.

Griber man situationen rigtigt an, vælger langt de fleste alkoholikere familien over alkoholen – og i langt de fleste tilfælde sætter de pris på, at deres nærmeste hjalp dem med at træffe den rigtige beslutning.

Hjælp til nære pårørende til alkoholikere

Hos Dansk MisbrugsBehandling tilbyder vi rådgivning til pårørende til alkoholikere.

Rådgiverne har selv haft misbrugsproblemet tæt inde på livet og kender derfor til de udfordringer og frustrationer, der følger med.

De kan hjælpe med at håndtere situationen og vejlede om, hvordan du som pårørende skal forholde dig til misbruget.

Har du brug for hjælp, så ring til og aftal en rådgivning på et af vores behandlingscentre i Århus, Aalborg, Kolding eller København.

Har du spørgsmål om at være pårørende til en alkoholiker?

Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.




    Læs om Dansk MisbrugsBehandlings privatlivspolitik.

    Del siden på Facebook