Hvad er Antabus?

Antabus er en receptpligtig medicin med indhold af stoffet disulfiram, der forhindrer nedbrydning af alkohol i leveren.

Dette giver en meget ubehagelig effekt af Antabus, hvis man alligevel prøver at drikke og forhindrer umiddelbart indtagelse af alkohol.

Men at tage antabus, fjerner ikke trangen eller lysten til alkohol, og de fleste i antabusbehandling oplever det som en voldsom frustration, at man er forhindret i at drikke – uden at trangen forsvinder.

Se film om alkoholbehandling:

Antabus er ikke behandling og helbredende i sig selv

Målet med Antabus er, at man lader være med at drikke, fordi kombinationen af Antabus og alkohol er meget ubehagelig.

Bliver trangen til alkohol og afhængigheden ikke behandlet, er det dog ofte et spørgsmål om tid, før trangen vinder over viljestyrken.

På det tidspunkt viser alt erfaring, at man som alkoholmisbruger ophører med sin antabusbehandling og begynder at drikke igen.

Antabus – en falsk tryghed

Drikker du for meget alkohol og har du mislykkede forsøg på at løse dit alkoholproblem med Antabus?

Så kontakt Dansk MisbrugsBehandling for en uforpligtende samtale om, hvordan du løser problemet med indtagelse af alkohol – uden brug af Antabus.

Alkoholafhængighed er en alvorlig sygdom, der kun løses ved at undgå alkohol fuldstændigt.

Antabus piller

Undersøgelser viser med al tydelighed, at Antabus ikke kan stå alene i behandlingen af alkoholisme.

Antabus alene kan sjældent løse et alkoholproblem

Behandling hvor man tager Antabus, kan være en sovepude og en falsk tryghed.

I en antabusbehandling lærer man ikke at foretage de nødvendige forandringer i sin livsførelse, som varig ædruelighed kræver og derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke at udskrive Antabus til alkoholmisbrugere, med mindre Antabus indtages som en støtte til en egentlig psykosocial behandling.

En arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen konkluderede at der ikke er belæg for at hævde, at Antabus alene øger sandsynligheden for at blive afholdende, eller nedsætte alkoholindtaget på sigt.

Effektiv behandling uden Antabus for alkoholmisbrugere

Effektiv alkoholafvænning kræver, at man ændrer livsstil og lærer at håndtere trangen til at drikke, selv når det er sværest.

Det lærer man ikke alene ved brug af Antabus, men gennem undervisning og samtaler med ligesindede, som man kan dele sine oplevelser med.

Det er netop den tilgang der gør, at mange vælger Dansk MisbrugsBehandling, når de ønsker at komme et alkoholproblem til livs.

Familiebehandling er en vigtig del af vores tilbud

Vi tilbyder også alkoholrådgivning til de pårørende, så partnere og nære familiemedlemmer også kan få bearbejdet deres oplevelser.

Hvad sker der, hvis man drikker på antabus?

Stoffet disulfiram i Antabus forhindrer nedbrydning af alkohol i leveren.

Hvis man tager Antabus og samtidig drikker alkohol vil Antabus efter 5 – 10 minutter give følgende ubehagelige symptomer:

  • Hovedpine og svimmelhed
  • Ansigtsrødme og øget puls
  • Kvalme og opkastning

Andre bivirkninger og ubehagelige reaktioner ved kombination af Antabus og alkohol kan være angst, spiseforstyrrelser, svimmelhed og der kan optræde pludselig forvirring.

Alvorlige bivirkninger af Antabus

Drikker man større mængder alkohol efter indtagelse af medicinen, kan der opstå mere alvorlige bivirkninger af Antabus.

Der kan opstå stærkt blodtryksfald, man kan besvime, gå i kramper eller der kan i sjældne tilfælde opstå hjertestop.

Netop dødsfald var en af de alvorlige bivirkninger, der gjorde at man i den offentlige alkoholbehandling besluttede at fokusere mere på terapeutisk behandling.

Hvornår må man tage Antabus efter at have drukket?

Når man indtager Antabus anbefaler man, at der går mindst 14 dage inden man igen drikker alkohol, for ikke at blive syg og opleve ubehagelige symptomer.

Vi har set på den litteratur og forskning, der er på området. Det kan godt være, Antabus hjælper hos nogle til at undgå at drikke alkohol, men ud fra det foreliggende kan vi konkludere, at der ikke er nogen grund til at anbefale det til den brede gruppe af alkoholafhængige.

____

Gro Askgaard, læge og ph.d.-studerende på Rigshospitalets leverafdeling

Antabus giver en dårligere alkoholbehandling

Alkoholikere i antabusbehandling ændrer oftest bare drikkemønster, hvor ædru perioder på Antabus afløses af perioder med meget alkohol.

Et forsøg foretaget på Psykiatrisk Center i Gentofte i København peger på, at behandling med antabus giver en dårligere alkoholbehandling.

Historien bag Antabus

Professor i farmakologi, dr.med. Erik Jacobsen og dr.pharm. Jens Hald arbejdede under besættelsen med at finde et middel til behandling af fnat og indvoldsorm.

De opdagede at disulfiram, det aktive stof i Antabus, gav ubehagelige reaktioner i forbindelse med at drikke alkohol og kunne bruges som et middel mod alkoholmisbrug.

De publicerede opdagelsen og Antabus blev godkendt som lægemiddel i Danmark 1949

Antabus blev navngivet efter de latinske ord anti (mod) og abusus (misbrug).

Antabus viste sig dog at have alvorlige bivirkninger og ubehagelige reaktioner og gav i sjældne tilfælde hjertestop.

Har du spørgsmål om medicinsk behandling med Antabus?

Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.




    Læs om Dansk MisbrugsBehandlings privatlivspolitik.

    Del siden på Facebook