Det er ferietid, men misbrug holder ikke fri
Sommerferien er godt i gang, solen skinner, og skolebørnene har fri de næste uger. Mange har set frem til nogle ugers ferie med familien, hvor der skal slappes af og hygges.
Det forsømte fra en travl hverdag med stress, jag og madpakker skal indhentes, og mange glæder sig til at komme væk fra den daglige trummerum. Især ovenpå Coronakrisen kan der være behov for at komme væk fra det hele, være sammen og få en god tid.
Alkohol i samfundet
- 585.000 har et skadeligt alkoholforbrug
- 140.000 er afhængige af alkohol
- 122.000 børn vokser op i en familie med alkoholproblemer
*Kilde: Sundhedsstyrelsen
Misbrug i familien
Lever man i en familie med misbrug, er der ofte en vis frygt og uro forbundet med ferier og fridage; præcis som der også kan være det op til juleaften og juledagene. Mange ferier bliver således ødelagt grundet misbrug.
Det kan være far eller mor, som ødelægger stemningen ved at have drukket eller taget stoffer, som medfører skænderier og ufred indbyrdes mellem forældrene. Dette gør børnene både nervøse, usikre og på vagt. Nu skulle familien endelig have slappet af, hygget sig og været sammen, og så bliver stemningen ødelagt.
Den afhængige har som regel den bedste intention for ferien om ikke at drikke for meget, eller ikke at tage stoffer. Afhængigheden er imidlertid oftest stærkere end alt andet, hvilket betyder, at alle intentionerne og planerne om styring og kontrol tit falder til jorden, og afhængigheden får overtaget med alle de konsekvenser, det medfører. Derfor bliver forventningerne i familien ikke indfriet, eller også bliver de indfriet i negativ retning. Det blev igen ikke, som man havde håbet på i familien, og feriestemningen er ødelagt.
Tag det første vigtige skridt og få hjælp
Har du, eller en du holder af, problemer med misbrug, så kontakt os på 70 10 03 03. Vi tager telefonen døgnet rundt.
Misbrug påvirker mange
Alkohol og andre misbrug påvirker misbrugeren, men påvirker også i højeste grad familien, vennekredsen og arbejdet.
Ofte prøver familien at skjule misbruget udadtil for at dække over, hvordan det egentlig er fat i familien. Derfor bliver der heller ikke talt om den egentlige årsag til den dårlige ferie. Der bliver i stedet dækket over omfanget af misbruget, og det bliver ofte en hemmelighed i familien, som man ikke taler om.
Ferier i familier med misbrug ender ofte med ufred indbyrdes mellem forældrene og det gør børnene både nervøse, usikre og på vagt. Familien skulle have hygget sig, men stemningen bliver ødelagt.
Konsekvenser
Konsekvensen ved at hemmeligholde misbruget er, at misbrugeren og familien ikke får slappet af, gearet ned og tanket op med glæde og gode oplevelser, sådan som det jo i virkeligheden er meningen med ferie.
Familien bliver følelsesmæssigt påvirket af misbruget og af deres magtesløshed overfor problemet.
Hele situationen gør, at familien ikke får ladet op, som de havde behov for. I stedet for bliver de følelsesmæssigt oprørt, hvilket i sidste ende kan føre til skyld, skam, ensomhed, angst og depressioner.
Stresser også misbrugeren
Misbrug stresser i form af at skulle skjule problemet, skulle skaffe alkohol eller stoffer, skulle gemme, finde på undskyldninger, snyde, benægte, manipulere og lyve. Fysiske abstinenser stresser også kroppen, og misbrug kan som bekendt medføre alvorlige følgesygdomme.
Statistikkerne viser endvidere, at sommerperioden er højsæson for at køre bil med alkohol eller stof i blodet. Et dilemma som også påvirker og bekymrer familien, da de ofte godt ved, at deres kære kører i påvirket tilstand med de risici, det kan indebære.
Efterhånden som misbruget tager fat, begynder misbrugeren ofte at forlænge ferien og melder sig syg den første dag efter ferien. Misbrugeren er ikke klar til at møde på arbejdet igen, når ferien er slut, fordi han eller hun har haft drukket eller taget stoffer lige indtil det sidste i ferien.
Bryd tabuet
Vi hører hvert år efter sommerferien, at parterapeuter og familieterapeuter har travlt. Det samme gør sig gældende i forhold til behovet for misbrugsbehandling.
Misbrug bliver ofte synligt, når familien er samlet. Præcis som vi så det under Coronakrisen, hvor familien ofte var samlet i hjemmet, og hvor misbrug således også blev mere synligt for omgivelserne.
Misbrug påvirker både børn og voksne. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at det kan være pressede følelsesmæssige situationer også for børn, når far og mor drikker eller tager stoffer. Selv små børn fornemmer dårlige stemninger og vibrationer i familien.
Det eneste, du ikke må gøre ved misbrug, er ikke at gøre noget
Der findes en løsning og en vej ud af det følelsesmæssige kaos, man befinder sig i. Det handler om at bede om hjælp og få hjælp til at få problemerne italesat. Tabuet kan brydes, og der kan ske en forandring, som medfører, at både den afhængige og de pårørende får den nødvendige hjælp.
Afhængighed har uanede kræfter, hvilket betyder, at det kan være meget svært – ja næsten umuligt at tackle situationen alene. Derfor er det så vigtigt at søge råd og vejledning for at komme videre til gavn for alle involverede.
Få hjælp og rådgivning
Du kan ringe døgnet rundt på 70 10 03 03 og hør mere om mulighederne for behandling.
Vi sidder klar ved telefonerne døgnet rundt for at hjælpe dig.
Har du spørgsmål om misbrug?
Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.