Anonym misbrugsbehandling i København
Dansk MisbrugsBehandling i København tilbyder behandling af alkoholmisbrug, hashmisbrug, kokainmisbrug, medicinmisbrug og blandingsmisbrug.
Vores behandlingscenter ligger centralt i København på H.C. Andersens Boulevard, tæt på Københavns Hovedbanegård og Rådhuspladsen.
Behandlingen foregår om aftenen, så du kan passe dit arbejde og dine forpligtelser, mens du går i misbrugsbehandling.
Dansk MisbrugsBehandling er en er privat behandlingsorganisation og der sker derfor ingen offentlig registrering af vores deltagere, så du kan deltage anonymt og med fuld fortrolighed.
95 %
af vores deltagere
er tilfredse med behandlingen
300
danskere går hvert år i ambulant behandling hos os
15 års
erfaring med ambulant misbrugsbehandling
Få hjælp hos Dansk MisbrugsBehandling København
Er du i tvivl om du – eller en pårørende – har et behandlingskrævende misbrug,
eller ønsker du at vide mere om vores misbrugsbehandling,
så kontakt os og få en snak med en af vores erfarne misbrugsrådgivere.
Vi sidder klar ved telefonerne alle dage hele året på
Vores telefoniske misbrugsrådgivning er gratis, anonym og uforpligtende.
Alkoholrådgivningen i København er for “helt almindelige danskere”. Ca. 80 % af deltagerne har både arbejde og familie.
Hvornår har man et behandlingskrævende misbrug?
Det er egentlig meget enkelt: Hvis alkohol, hash, kokain eller andre stoffer skaber problemer, så har man et misbrugsproblem. Problemerne kan være i familien, at man forsømmer job, studie eller forpligtelser, at man er fysisk eller psykisk belastet af misbruget, eller man har mistet interesse i ting, man tidligere gik op i.
Når vi diagnosticerer afhængighed, benytter vi WHO’s diagnose ICD-10. Her opstilles en række symptomer på afhængighed, blandt andre:
Hvis du har oplevet tre af ovenstående symptomer samtidigt i mindst én måned eller gentagne gange inden for et år, opfylder du kriterierne for afhængighed – og har dermed brug for professionel misbrugsbehandling.
Ambulant misbrugsbehandling med høj succesrate
Vores behandlingstilbud baserer sig på Minnesotamodellen. En velafprøvet behandlingsmetode, som er den mest anvendte model for misbrugsbehandling i verden.
Stor tilfredshed med behandlingen
Vi har en høj succesrate og ifølge vores spørgeskemaundersøgelser, fortæller mere end 90% af vores klienter at de har været “tilfredse” eller “meget tilfredse” med deres behandling.
Hvem møder du i behandlingen hos Dansk MisbrugsBehandling København?
Der er mange fordomme om misbrugere, men faktum er, at misbrug rammer alle typer mennesker i alle samfundslag.
Faktisk vil 10% af alle danskere udvikle et misbrugsproblem i løbet af deres liv, og hos Dansk MisbrugsBehandling i København vil du møde danskere, som danskere er flest – studerende, akademikere, håndværkere, sygeplejersker, pensionister osv.
Dansk MisbrugsBehandling henvender sig til mennesker med misbrugsproblemer, der ønsker at gå i behandling, mens de fortsat bor hjemme, og passer deres job – og vi ved, at for gruppen af ressourcestærke misbrugere er ambulant misbrugsbehandling lige så effektiv som døgnbehandling.
For misbrugere med større psykosociale problemer og et netværk præget af misbrug kan døgnbehandling være en bedre løsning.
Hvis du er i tvivl om du – eller en pårørende – har brug for ambulant eller døgnbehandling, så kontakt os og lad os hjælpe dig med en udredning.
Behandlerne hos Dansk MisbrugsBehandling København
Hos Dansk MisbrugsBehandling har alle behandlere – ud over deres professionelle misbrugsuddannelse – selv personlig erfaring med misbrug.
Derfor bliver du mødt af mennesker, som har stor forståelse for de udfordringer, du står med. Her er ingen løftede pegefingre.
Aud Johannessen – daglig leder i København
Siden 2010 har Aud været ansat i Dansk MisbrugsBehandling. Aud har mere end 20 års erfaring med misbrugsbehandling og i dag er hun daglig leder på vores behandlingscenter i København.
Mød resten af medarbejderne her.
Sådan foregår behandlingen af misbrug
Dansk MisbrugsBehandling behandlingskoncept er en kombination af minnesotabehandling og kognitiv adfærdsterapi – en kombination, der erfaringsmæssigt har en høj succesrate.
Du bliver tilknyttet en fast misbrugsbehandler og et lille hold af andre klienter, der også er i behandling for misbrug. Selve behandlingen foregår som en kombination af terapi, gruppediskussioner og undervisning.
- Behandlingen foregår centralt i København
- Du går i behandling tre gange om ugen uden for normal arbejdstid
- Behandling forløber typisk over 6-12 uger afhængigt af graden og typen af misbrug
- Du bor hjemme under hele forløbet
- Anonym misbrugsbehandling – ingen behøver at vide, du er i behandling
- Vi tilbyder hjælp og støtte til familier og nære pårørende
- Der er ingen ventetid- du kan starte behandling med det samme
- Prisen er 1/3 af prisen for døgnbehandling – og gratis for mange med sundhedsforsikring
Alkoholafvænningen på H. C. Andersens Boulevard i København foregår uden for normal arbejdstid, så du kan passe dit arbejde og forpligtelser mens du går i alkoholbehandling.
Gå gratis i misbrugsbehandling med sundhedsforsikring
En stor del af vores klienter får betalt deres misbrugsbehandling af deres sundhedsforsikring. Hvis du har sundhedsforsikring gennem din arbejdsplads, dækker den ofte misbrugsbehandling. Vi hjælper gerne med at undersøge mulighederne for dig.
Selvom du anvender en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring til at få gratis misbrugsbehandling, er det vigtigt at understrege, at din arbejdsgiver ikke får besked om, at du er gået i misbrugsbehandling hos Dansk MisbrugsBehandling i København.
Både forsikringsselskab og Dansk MisbrugsBehandling har tavshedspligt overfor arbejdsgiver – så det er kun dig, der bestemmer, hvem, der skal vide, at du har valgt at gå i misbrugsbehandling.
Er du pårørende til en misbruger?
Som pårørende til en misbruger oplever man ofte, at ens grænser overskrides, men fordi man oftest bliver afvist når man prøver at tale med misbrugeren om problemet, så kan man godt komme i tvivl om. Hvorvidt det nu egentlig er så slemt – eller om det er mig som pårørende, der overreagerer.
Men det er vigtigt at være opmærksom på, at det i langt de fleste tilfælde er det de pårørende, og ikke misbrugeren selv, der tager initiativ til behandling. det er sjældent en beslutning som misbrugeren træffer selv. Derfor er det vigtigt at stole på, hvad man oplever – og reagere på misbruget.
Hos Dansk MisbrugsBehandling i København har vi stor erfaring med rådgivning til pårørende, der har brug for at blive klædt godt på til at tage “den svære samtale” og motivere deres pårørende til at gå i behandling.
Kontakt os på tlf. 70 10 03 03 såfremt du har brug for råd og vejledning til, hvordan du bedst griber tingene an, hvis din partner eller familiemedlem har udviklet et misbrug.
Efter nogle samtaler med rådgiveren hos Dansk MisbrugsBehandling i København begyndte vi at tale sammen igen – i lang tid havde vi stort set kun skændtes. Forløbet endte med at min mand startede i alkoholbehandling, uden den store dramatik eller diskussioner.
____
Mona – Pårørende til en alkoholiker
Ring i dag og få hjælp og misbrugsrådgivning
Siden 2007 har Dansk MisbrugsBehandling hjulpet flere tusinde danskere
til et nyt og bedre liv uden misbrug, og har du – eller en du holder af – problemer
med misbrug, kan vi også hjælpe dig.
Vores behandlere sidder klar ved telefonen og tilbyder råd og vejledning
hver dag døgnet rundt, så tag det første skridt, og kontakt os på
Spørgsmål og svar:
Behandling for hashmisbrug
Dansk MisbrugsBehandling tilbyder ambulant behandling for hashmisbrug. I behandlingen lærer du, hvordan du bliver clean, og får redskaber til at skabe en bedre hverdag uden hashmisbrug.
Mange opfatter hash som et uskadeligt stof, men hashrygere med et stort forbrug kan opleve store negative konsekvenser som paranoia, angst, depression og har problemer med at få hverdagen til at hænge sammen.
Mange hashrygere oplever at de mangler energi og fokus, og ender med at droppe ud af uddannelse, læreplads og har svært ved at holde et arbejde.
I vores misbrugsbehandling lærer du at forstå de underliggende mekanismer i din hashafhængighed, og du lærer, hvilke livsstilsændringer der skal til for at få stoppet misbruget. Samtidig lærer du nye strategier til at løse dine problemer frem for at flygte fra dem, og du får indblik i, hvilken livsstil der er nødvendig, for at du kommer ud af dit misbrug og får en clean hverdag med større livskvalitet, ansvarlighed og energi.
Behandling for kokainmisbrug
Kokain er de senere år blevet langt mere almindeligt i nattelivet i Danmark, og hos Dansk MisbrugsBehandling oplever vi et stigende antal henvendelser fra pårørende og kokainmisbrugere.
Kokain er et af de allermest vanedannende stoffer, og når man har udviklet et kokainmisbrug, har man behov for professionel kokainafvænning. Det er ikke et problem man løser selv.
Behandlingen for kokainmisbrug varer typisk 12 uger, og her arbejder man med at forstå mekanismerne i afhængigheden og med omlægge ens livsstil, så den understøtter en clean og god hverdag uden misbrug.
Nogle kokainmisbrugere har brug for at starte deres misbrugsbehandling med et døgnophold, hvor de kommer væk fra deres daglige miljø, og hvor der tages hånd om den første tids abstinenser.
I en indledende forsamtale finder vi sammen ud af, hvordan misbrugsbehandlingen skal skrues sammen for at hjælpe den enkelte bedst muligt.
Behandling for medicinmisbrug
Mange tusinde danskere er afhængige af receptpligtig medicin, og det er ét af de vanskeligste misbrug at komme ud af på egen hånd.
Hos Dansk MisbrugsBehandling København behandler vi mennesker, som er blevet afhængige af fx opioider som tramadol og oxicontin eller angstdæmpende som benzodiazepiner f.eks. alprazolam.
Har man udviklet et pillemisbrug, er den mest effektive behandling et forløb med langsom og nænsom udtrapning kombineret med støttende samtaler og behandling.
For de fleste medicinmisbrugere er det mest hensigtsmæssigt at starte i døgnbehandling, hvor der med hjælp fra læge og psykiater kan lægges en plan for udtrapning og abstinensbehandling, og hvor man har hjælp og støtte i den første tid – hvorefter man kan fortsætte i den ambulante misbrugsbehandling.
Behandling for andre misbrugstyper
De fleste klienter hos Dansk MisbrugsBehandling går i alkoholbehandling, men vi har en stigende gruppe af klienter i behandling for andre misbrugstyper og blandingsmisbrug.
En del af vores klienter har et kombinationsmisbrug præget af flere forskellige stoffer, ofte i kombination med et alkoholmisbrug.
I behandlingen møder vi bl.a. afhængighed af stoffer som MDMA, amfetamin og ketamin foruden hash og kokain – og til tider i kombination med receptpligtig medicin som fx opioider, benzodiazepiner.
Mange af disse misbrugere vil profitere bedst af en behandling som er en kombination af døgnbehandling og et opfølgende ambulant behandlingsforløb.
Vi behandler alle typer for blandingsmisbrug og stofmisbrug, undtagen stiknarkomaner og svært afhængige stofmisbrugere, som har brug for en anden og mere intensiv misbrugsbehandling, end den vi kan tilbyde.
Ønsker du at vide mere om vores alkoholafvænning i København?
Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.