Prøv vores alkoholtest og se om du har et problem
Hos Dansk MisbrugsBehandling benytter vi en anerkendt alkoholtest, der anbefales af Sundhedsstyrelsen og benyttes af læger og misbrugscentre.
Den alkoholtest vi benytter, består af 10 spørgsmål, som kan være med til at afgøre, om den, der drikker, har et problem med alkohol.
Drikker du for meget alkohol?
Tag vores alkoholtest, hvis du er i tvivl om du drikker for meget.
Er du pårørende til en der drikker?
Få hjælp til at motivere, den der drikker, til at få hjælp.
Har du problemer med alkohol?
Ring 70 10 03 03
Rådgivningen er uforpligtende, fortrolig og gratis.
Se film med Christian, der var alkoholiker og måtte i alkoholbehandling:
Mere om vores alkoholtest
Testen er en såkaldt AUDIT alkoholtest (Alcohol Use Disorders Identification Test), der er udviklet af WHO (World Health Organization).
Sundhedsstyrelsen anbefaler denne alkoholtest, fordi den giver et nuanceret billede af både forbrug og drikkevaner.
Sådan anvendes en alkoholtest for alkoholisme
Det er vigtigt, at du er ærlig overfor dig selv, når du tager en alkoholtest – ellers får du ikke et resultat, der svarer til virkeligheden.
Husk, at ingen ser dig svare, og der er ingen grund til at lyve for sig selv.
En online alkoholtest kan naturligvis ikke stå alene og får du et svar som indikerer alkoholisme, bør du tale med din læge eller en professionel alkoholrådgiver.
Er du pårørende til en der måske er alkoholiker?
Mange der er pårørende til en alkoholiker, er i tvivl om, hvor alvorligt alkoholproblemet egentligt er, og ofte er der diskussioner om, hvor slemt det står til.
Typisk ser de pårørende alkoholforbruget som meget belastende, mens en alkoholiker ikke selv synes alkoholforbruget er så slemt.
Det første skridt til løsning af alkoholproblemer er at få den rette rådgivning.
En samtale med en professionel alkoholrådgiver hjælper dig med at finde ud af, hvordan du bedst griber problemet an.
Se film om symptomer på alkoholisme:
Viser testen at jeg er alkoholiker?
Ingen online alkoholtest alene kan vise, om en person har udviklet alkoholisme.
Men AUDIT alkoholtesten er et godt redskab til at afgøre, om man har udviklet et alkoholproblem, der kan løses med samtaler og vejledning – eller et alkoholmisbrug, der kræver behandling.
Viser alkoholtesten, at der er tegn på alkoholisme, er det bedste næste skridt at tage en samtale med en professionel rådgiver. Det kan være din egen læge, eller en professionel alkoholrådgiver.
Jeg vidst jo godt at jeg havde et problem med alkohol. Drak ude i garagen om aftenen og skjulte flaskerne for konen. Men det gjorde alligevel indtryk at alkoholtesten viste jeg havde brug for behandling.
____
Søren 55 år, i alkoholbehandling hos Dansk MisbrugsBehandling
Hvornår kræver alkoholproblemer behandling?
Alkoholtesten kan være med til at give svar på om den, der drikker, har udviklet alkoholisme der kræver behandling.
Vores erfaring er, at mange der har alkoholproblemer, benægter problemet ved at sige ”jamen, jeg passer jo mit arbejde” eller ”jeg drikker jo aldrig om morgenen”.
Men alkoholisme har alvorlige konsekvenser for familielivet, lang tid inden alkoholikeren eventuelt bliver fyret eller udvikler abstinenser.
Det er konsekvenserne af drikkeriet mere end af antallet af genstande, der afgør, om man har behov for alkoholbehandling.
Få en fortrolig samtale med vores alkoholrådgivere
70 10 03 03
Vi tager telefonen døgnet rundt.
Hvornår skal man gøre noget ved alkoholisme?
Hvis familien oplever alkoholforbruget som en belastning – så skal man gøre noget ved det.
Med andre ord: Hvis alkohol skaber problemer, så har man et alkoholproblem – og evner man ikke selv at reducere sit alkoholforbrug, så har man brug for professionel alkoholbehandling.
“Det er ikke en skam at være alkoholiker – men det er en skam ikke at gøre noget ved det.”
Alkoholbehandling til almindelige danskere
Dansk MisbrugsBehandling tilbyder en behandling for helt normale danskere, det være sig håndværkere, selvstændige, sygeplejersker, lærere, kokke, akademikere eller arbejdsmænd som har det til fælles, at alkohol er blevet et problem.
Mange tror fejlagtigt, at en alkoholiker er “manden på bænken”, men alkoholisme findes blandt kvinder og mænd i alle samfundslag, uanset uddannelse, indkomst eller social status.
Hovedparten af dem der kommer i alkoholbehandling hos os, har både job og familie og er i det hele taget, som danskere er flest.
Ambulant alkoholbehandling efter arbejdstid
Dansk MisbrugsBehandling tilbyder ambulant behandling til alkoholikere – altså behandling hvor man bor hjemme.
Behandlingen består af 3 møder ugentligt – som ligger uden for normal arbejdstid, så det er ikke et problem at passe sit job, mens behandlingen står på.
Er der brug for døgnbehandling samarbejder vi med Behandlingscenter Tjele, der er landets førende døgnbehandling af alkoholisme.
Behandlingscentre i Danmark
Har du spørgsmål om alkoholisme?
Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.