Professionel ambulant alkoholbehandling
Dansk MisbrugsBehandling er et privat behandlingstilbud, hvor du kan bo hjemme og passe dit arbejde, samtidig med at du deltager i behandlingen. Alle vores alkoholbehandlere er specialuddannede misbrugsterapeuter, og vi har læge og psykiater tilknyttet misbrugscentret.
Samtidig har behandlerne selv personlig erfaring med misbrug, det vil sige at de forstår din situation, og ved hvad du går igennem.
Hos Dansk MisbrugsBehandling får du:
- Ambulant alkoholbehandling efter normal arbejdstid.
- Alkoholbehandling 45 minutter fra Aabenraa.
- Fuld anonymitet. Du bestemmer selv hvem du vil fortælle, at du er gået i behandling.
- Mulighed for finansiering af alkoholbehandlingen gennem din sundhedsforsikring.
- Specialuddannede misbrugsbehandlere, læge og psykiater.
Dansk MisbrugsBehandling ligger centralt i Kolding, ca. tre kvarters kørsel fra Aabenraa.
Alkoholbehandling i nærheden af Aabenraa
Dansk Misbrugsbehandling tilbyder professionel ambulant alkoholbehandling 45 minutters kørsel fra Aabenraa.
Ring og hør mere på 70 10 03 03
Se filmen og bliv klogere på alkoholbehandlingen:
Alkoholbehandlingen hos Dansk MisbrugsBehandling
Siden 2007 har flere hundrede mennesker fra Aabenraa og resten af Sønderjylland, deltaget i alkoholbehandlingen hos Dansk MisbrugsBehandling.
Med afdelinger i Aarhus, Aalborg, København og Kolding er Dansk MisbrugsBehandling den største private udbyder af ambulant alkoholbehandling i Danmark.
Forløbet i alkoholbehandlingen er:
- En udredende forsamtale hvor vi taler om din situation og behandlingsbehov.
- Primærbehandling: 3 møder ugentligt i 6 – 8 uger.
- Individuelle samtaler med rådgiver efter behov.
- Efterbehandling: 1 møde hver 14. dag i 6 måneder.
- Familiebehandling til nære pårørende: 1 møde ugentligt i 5 uger.
Efter endt alkoholbehandling anbefaler vi at deltage i Anonyme Alkoholikeres selvhjælpsmøder, der foregår i Aabenraa og andre byer i Sønderjylland. Her møder man ligestillede alkoholmisbrugere og kan tale frit om de udfordringer man oplever i sit ædru liv, og for mange opstår der på AA møderne tætte venskaber.
Indhold i alkoholbehandlingen
Alkoholbehandlingen foregår i lyse, indbydende og nyistandsatte lokaler.
Selvom det er oplagt at vælge et misbrugscenter i Aabenraa, er der mange, der er glade for at tage turen til Kolding for at gå i alkoholbehandling. Her risikerer de ikke at møde naboer eller kollegaer på vej ind ad døren til misbrugscentret, og da vores ansatte har tavshedspligt, bestemmer du selv, hvem du vil fortælle om alkoholbehandlingen.
Alkoholbehandling indeholder:
-
Undervisning og foredrag
Hver dag i den ambulante alkoholbehandling byder på et oplæg, hvor man lærer om mekanismerne i afhængighed, og hvordan misbrug påvirker den måde man tænker og handler på, og giver en grundlæggende forståelse af afhængighedens natur.
-
Gruppesamtaler
I gruppesamtalerne udveksler man erfaringer og diskuterer hvilke forandringer, der er nødvendige for at skabe en god hverdag uden alkoholmisbrug.
-
Opgaver og personligt program
I løbet af den ambulante alkoholbehandling får man udleveret en række opgaver, som har til hensigt at styrke ens motivation og udholdenhed i arbejdet for at gøre sig fri af sit misbrug. Opgaverne diskuteres med de andre i gruppen.
Er man tilknyttet alkoholbehandling og kommer fra Aabenraa, og tager hjemmefra lige efter arbejde, vil der være mulighed for en kop kaffe inden alkoholbehandlingen starter.
Vi serverer et let måltid i løbet af aftenen.
Vi spurgte deltagerne i vores alkoholbehandling, om hvor tilfredse de var med behandlingen?
Behandlingstider
Der er løbende indskrivning, så det er muligt at starte alkoholbehandling fra dag til dag. Alkoholbehandlingen foregår efter arbejdstid, så du kan du passe dit job i Aabenraa samtidig med at du deltager i den ambulante behandling.
Mandag | Onsdag | Fredag |
---|---|---|
17.00 – 21.00 | 17.00 – 21.00 | 15.00 – 19.00 |
Finansiering af alkoholbehandling
Da Dansk MisbrugsBehandling er en privat behandlingsorganisation, skal man som udgangspunkt selv betale for sin behandling. Men der er flere muligheder for finansiering af behandlingen:
-
Finansiering via sundhedsforsikring
Har du en sundhedsforsikring med misbrugsdækning, dækker dit forsikringsselskab typisk udgifterne i forbindelse med din behandling.
-
Finansieret af arbejdsgiver
De fleste virksomheder i Aabenraa og resten af landet har efterhånden en misbrugspolitik for ansatte og yder ofte økonomisk støtte til finansiering af misbrugsbehandling.
-
Selvstændig erhvervsdrivende
Virksomheder kan bogføre udgifter til misbrugsbehandling som en udgift i virksomheden, uden at medarbejderen bliver beskattet af beløbet.
-
Egenbetaling
Er man villig til at bruge de samme beløb på misbrugsbehandling, som man bruger på sit misbrug, vil beløbet ofte kunne finansiere renter og afdrag til et eventuelt lån, skulle der være brug for det.
Ring og få anonym rådgivning
Bor du i Aabenraa og har problemer med alkohol, eller er du pårørende til en alkoholiker?
Kontakt os på 70 10 03 03 og få en fortrolig samtale med vores alkoholrådgivere. Vi tager telefonen døgnet rundt.
Fakta om alkoholproblemer i Aabenraa og resten af landet
Sundhedsstyrelsen oplyser, at ca. 140.000 danskere er afhængige af alkohol og derfor har brug for ambulant alkoholbehandling eller døgnbehandling, og ca. 585.000 har et skadeligt højt forbrug af alkohol.
Omregnes Sundhedsstyrelsens tal for de 59.000 borgere i Aabenraa Kommune, svarer det til at der er ca. 1.500 indbyggere i Aabenraa der er afhængige af alkohol og ca. 6.500 der har et skadeligt højt forbrug af alkohol.
Har du problemer med alkohol og bor i Aabenraa, eller er du pårørende til en der drikker for meget, så kan du få anonym og professionel rådgivning hos Dansk MisbrugsBehandling.
Jeg er en af dem der har været i alkoholbehandling et par gange. Både hos lægen med Antabus og ved det kommunale misbrugscenter i Aabenraa. Jeg bor tæt på grænsebutikkerne ved Kruså, med alt deres billige øl og spiritus, så det har været svært at modstå fristelsen. Tredje gang var lykkens gang og efter 8 ugers behandling hos Dansk MisbrugsBehandling, har jeg nu været ædru i 19 måneder.
____
Sønderjyden, 57 år, Aabenraa.
Hvor alvorlige er dine alkoholproblemer?
Hvis alkohol giver problemer i familien, på jobbet eller i dagligdagen, så har man et alkoholproblem. Og hvis man ikke selv er i stand til at sætte alkoholforbruget ned, så har man brug for alkoholbehandling.
At være afhængig af alkohol handler ikke om du har lang eller kort uddannelse, lav eller høj indkomst, om du er opvokset i en lejlighed i Aabenraa, eller på en gård ved Rødekro.
Verdenssundhedsorganisationen WHO har beskrevet diagnosen alkoholafhængighed med en række symptomer:
- Kontroltab ved alkoholindtagelse, dvs. at man har svært ved at stoppe igen, når man først er begyndt at drikke.
- Trang til alkohol, dvs. en trang som gør, at man drikker selv i situationer, hvor det er upassende.
- Toleranceøgning, dvs. at der over tid skal mere alkohol til at give den samme virkning.
- Abstinenser efter alkohol f.eks. rysten, sveden, forhøjet puls og blodtryk.
- Fortsat drikkeri trods erkendt skadevirkning dvs. at man drikker selv om man godt ved, det er for meget.
- Alkohol spiller en dominerende rolle i personens liv dvs. at drikkeriet har negative konsekvenser familiemæssigt, psykisk, fysisk, socialt m.m.
Har man 3 ud af de 6 symptomer, har man diagnosen alkoholafhængighed dvs. alkoholisme, der kræver alkoholbehandling.
Prøv vores alkoholtest
Er du i tvivl om alvoren af dit alkoholproblem, har vi hos Dansk MisbrugsBehandling lavet en alkoholtest, der kan bruges af både dem der drikker for meget og deres pårørende.
Testen består af 16 spørgsmål der afdækker typiske tegn på alkoholmisbrug, som de optræder i hverdagen.
Er du pårørende til en der drikker for meget og bor i Aabenraa?
Bor du i Aabenraa og er pårørende til en der drikker for meget, hjælper vi dig gerne med vejledning om, hvordan du bedst griber situationen an og får motiveret den der drikker til at starte i alkoholbehandling. Vores alkoholrådgivning til pårørende har selvfølgelig fokus på den der drikker, men i endnu højere grad på, hvordan man bedst bearbejder situationen som nært familiemedlem.
Mange af de pårørende vi rådgiver, fortæller at de føler sig frustrerede, vrede, magtesløse og fyldt op af fortvivlelse. Hvis du genkender de følelser, er det vigtigt du som pårørende forstår, at selvom drikkeriet opleves forskelligt, så er din oplevelse af drikkeriet sandheden for dig – også selv om alkoholmisbrugeren benægter problemet.
Rådgiverne hos Dansk MisbrugsBehandling har faglig og personlig indsigt i misbrugs- og pårørende problematikker. Den viden har vi brugt i en samtale-guide til pårørende.
Et par vigtige råd fra guiden:
- Konfronter aldrig den der drikker, når han eller hun er påvirket.
- Skriv ned hvad du vil sige, så du er sikker på at du får sagt alt det du ønsker.
- Pas på ikke at gå ind i en diskussion om at sammenligne alkoholforbruget hos den der drikker, i forhold til andre.
Kørselsvejledning fra Aabenraa til alkoholbehandlingen:
Dansk MisbrugsBehandling tilbyder ikke alkoholbehandling på et misbrugscenter i Aabenraa – så du må påregne den nødvendige transporttid fra Aabenraa til Kolding.
Adressen på vores misbrugscenter er Akseltorv 6 i Kolding, tæt på busstationen og banegården.
Kører du i bil fra Aabenraa, tager det ca. 45 minutter at køre til vores misbrugscenter.
Rejser du med bus eller tog fra Aabenraa Busstation til Kolding Station, er rejsetiden ca. 90 minutter. Tager du toget fra Rødekro tager det cirka 35 minutter.
Den hurtigste rute fra Aabenraa, er via E45. Bor du i Aabenraa Centrum kører du af Løgumklostervej og fletter sammen med E45.
Tag det første vigtige skridt
Bor du i Aabenraa og ønsker mere information om alkoholbehandling?
Kontakt os på 70 10 03 03. Vi tager telefonen 24 timer i døgnet.
Spørgsmål og svar:
Benyttes der antabus som alkoholafvænning?
Til forskel fra hvad man troede tidligere, så viser det sig at antabus ikke er særlig effektiv som alkoholafvænning. For enkelte deltagere kan det være hensigtsmæssigt at være på antabus i en kortere periode i starten af behandlingen.
Under 10 % af deltagerne i alkoholafvænningen i Aabenraa får udskrevet antabus i løbet af deres behandling.
Hvilke deltagere kommer i alkoholbehandlingen?
Dansk MisbrugsBehandling henvender sig fortrinsvis til de ressourcestærke misbrugere, dvs. mennesker der har familie og arbejde. De kommer fra hele trekantsområdet for at gå i behandling i Kolding. Det gælder også for mange sønderjyder for hvem, det ville være lettere at gå i behandling i det lokale misbrugscenter i Aabenraa, Sønderborg eller Haderslev.
Blandt dem der kommer i alkoholbehandling fra Aabenraa, har omkring 70 % arbejde og 15 % er selvstændige, som har brug for, at behandlingen finder sted uden for normal arbejdstid.
Hvem er alkoholbehandlerne på misbrugscentret?
Al alkoholafvænning bliver ledet af specialuddannede alkoholbehandlere, med lang erfaring i behandling af alkoholmisbrug.
Samtidig er alle behandlere selv tidligere misbrugere, med minimum 5 års ædruelighed, så de møder vores deltagere med såvel professionalisme som empati.
Kan man komme i kontakt med misbrugscentret hele døgnet?
Da alkoholbehandlingen foregår efter normal arbejdstid, er der personale på misbrugscenteret efter kl. 12.
Alle har mulighed for at komme i kontakt med en rådgiver på 70 10 03 03 – døgnet rundt. Har du valgt at gå i behandling i Kolding fremfor på det lokale misbrugscenter i Aabenraa, så kan du sagtens komme i kontakt med os telefonisk i alle døgnets timer.
Har du brug for yderligere alkoholrådgivning eller information om alkoholbehandling nær Aabenraa?
Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.