Hashmisbrug

Hvornår har man et hashmisbrug?

Man har et hashmisbrug, når hash fylder så meget i hverdagen, at:

• Man ikke får gjort de ting, man skal.
• Hverdagen er blevet noget sløv.
• Man har problemer i forholdet til partner eller familie.
• Man ofte ryger en joint for at få energi til at gå i gang med en opgave.

Hvis du kan sige ja til ovenstående, så har du sandsynligvis udviklet et hashmisbrug, der kræver behandling.

Konsekvenser af hashmisbrug – virkningen af hash er længe i kroppen

Hash er et af de rusmidler, der sidder i allerlængst kroppen (og dermed i hjernen). Hash har en halveringstid på 6 dage (den tid det tager, for at halvdelen af stoffet er ude af kroppen) – hvilket betyder, at der kan gå helt op til 5- 6 uger, efter den sidste joint er slukket, før hashen er ude af kroppen igen.

Det vil sige, at ryger du hash bare én eller to gange om ugen, er du aldrig rigtig clean – og det er denne langtidsvirkning, der medfører de ovennævnte bivirkninger med manglende energi, nedsat koncentration, forringet hukommelse osv.

Det lumske er, at når først dette er blevet ens normaltilstand, så oplever man, at man får mere energi og et bedre fokus, når man ryger hash. Dette er på sin vis også rigtigt, men kun fordi, man generelt er blevet sløv af sit hashmisbrug. Det fører ofte til den fejlagtige opfattelse hos hashrygere, at de generelt fungerer bedre, når de har røget hash.

Hvor mange ryger hash i Danmark?

Efter alkohol, er hash det mest benyttede rusmiddel blandt unge.

• 41 procent af de unge mellem 16 og 24 år har prøvet at ryge hash. Knap 20 procent af dem har gjort det inden for det seneste år.
• 7,8 procent af de unge mellem 16 og 24 år har røget hash inden for den seneste måned. Af dem har 30 procent røget hash mindst 10 gange inden for den seneste måned.
• Mere end 2 procent af de 15-25-årige danskere, svarende til 16-17.000 unge, bruger cannabis dagligt eller næsten dagligt.

Kilde: Sundhedsstyrelsen. ”Narkotikasituationen i Danmark 2017”.

Pårørende til en hashmisbruger

Er du pårørende til en hashmisbruger, bør du overveje følgende råd:

• Erkend, at det ikke er dig, der kan få misbrugeren til at holde op med at ryge hash.
• Tal med andre om problemet.
• Kend dine grænser. Gør dig klart, hvad du synes er acceptabelt, og hvad der ikke er.

Det er både rimeligt og fornuftigt at forlange, at den, der ryger hash, går i behandling for sit hashmisbrug, når vedkommende har bevist, at han eller hun ikke selv kan holde op med at ryge hash.

Hashafhængighed – diagnose

Diagnosen for hashafhængighed stilles, når mindst 3 af følgende 6 symptomer er opfyldt:

• Tanker, der kredser om hash, er et tydeligt tegn på hashmisbrug. Ligeledes er perioder, hvor man oplever en stærk lyst el. behov for at ryge, og hvor man bliver meget irriteret, hvis man ikke har mulighed for at ryge.
• Ryger mere end planlagt og har manglende kontrol over, hvornår og hvor meget man ryger. F.eks. hvor du har lovet dig selv eller andre at lade være med at ryge hash, men gør det alligevel.
• Hashabstinenser, hvis du holder op med at ryge hash. F.eks. nattesved, søvnproblemer, humørsvingninger, nedsat appetit, evt. mareridt, muskelsmerter og hovedpine.
• Toleranceøgning. At der skal mere – eller stærkere – hash til for at give den samme virkning, eller at rusen fra samme mængde hash bliver mindre intens over tid.
• Hash spiller en dominerende rolle i personens liv, dvs. at man prioriterer aktiviteter, hvor man samtidig kan ryge hash frem for aktiviteter, hvor man ikke kan, f.eks. ved at venner der ikke ryger hash udskiftes med folk, der gør.
• Fortsat hashrygning trods erkendt skadevirkning dvs., at man i et hashmisbrug fortsætter med at ryge, selvom det giver problemer i familien, på arbejde, på uddannelsen eller andet.

Overvej symptomerne ét for ét, og kan du genkende tre af de seks symptomer på hashmisbrug, er du sandsynligvis blevet afhængig af hash. Dermed har du et behandlingskrævende hashmisbrug og bør søge hjælp, så du kan komme i behandling.