Er du pårørende til en hashmisbruger?
Størstedelen af dem, der kontakter os vedrørende hashmisbrug, er pårørende til en hashmisbruger. Pårørende som er i tvivl om, hvor alvorligt misbruget er, og hvad de kan stille op.
Mange hashmisbrugere er benægtende omkring omfanget og konsekvenserne af deres hashmisbrug, og som pårørende bliver man ofte frustreret, vred og fortvivlet over, at man ikke kan få hashmisbrugeren til at indse, hvor meget hans eller hendes misbrug påvirker familien og de pårørende.
Se film om behandling af hashmisbrug:
Konsekvenser af hashmisbrug
Konsekvenserne af et hashmisbrug viser sig typisk som en generel sløvhed hos hashrygeren, hvor vedkommende mangler energi, overskud og engagement i dagligdagen.
En sådan tiltagende mangel på energi og overskud udvikler sig langsomt over tid. Den kan derfor være sværere at få øje på – både for misbrugeren selv og for de pårørende – end hvis der var tale om f.eks. et alkoholmisbrug præget af kaotisk og upassende opførsel.
Derfor kan der let opstå lange diskussioner mellem de pårørende og hashrygeren om, hvor alvorligt hashmisbruget egentligt er.
Er en af dine nærmeste blevet hashmisbruger?
Ring til os på 70 10 03 03 og få hjælp. Vi sidder klar til at hjælpe dig døgnet rundt. Dit opkald til os er både fortroligt og uforpligtende.
Typiske udfordringer for pårørende til en hashmisbruger
Når man er partner eller pårørende til en, der ryger hash jævnligt, vil man ofte opleve:
-
Manglende tillid
Svigt, mistillid og utryghed præger hverdagen i mange misbrugsramte familier og forhold. Det almindeligt, at personer med et hashmisbrug gentagne gange lover, at nu stopper de eller skærer deres forbrug ned uden at kunne overholde dette. Når de falder i igen, skaber det en endnu større mistillid mellem hashmisbruger og pårørende.
-
Går alene med problemet
Mange pårørende til hashmisbrugere går alene med problemet, fordi de synes, at det er illoyalt over for misbrugeren at diskutere situationen med andre. Men problemet er jo også den pårørendes, og det er både fornuftigt og rimeligt, at man tager en snak med nogen, man stoler på, for at finde hjælp til, hvad man stiller op.
-
Føler sig medskyldig i problemet
Som pårørende til en hashmisbruger kan man nogle gange begynde at tro, at man selv til en vis grad er skyld i, at personen har udviklet et hashmisbrug. Det kan være forældre, der synes de burde have opdaget misbruget tidligere og grebet ind. Det kan være en partner, der tænker, at hvis man havde været mere sjov, underholdende eller sød, så ville han eller hun hellere være derhjemme end at være sammen med venner, der ryger hash.
Det er vigtigt at understrege, at såfremt man ikke ligefrem har tvunget vedkommende til at ryge hash, så er det hashmisbrugerens valg og ikke de pårørende, som er ansvarlige for hashmisbruget. -
Være sur det meste af tiden
Når vi møder pårørende i familiebehandlingen, fortæller de ofte, at de synes, de er blevet en meget sur og skrap udgave af sig selv, og ikke helt bryder sig om, den de er blevet.
Skænderier og endeløse diskussioner er ofte en konsekvens af et familiemedlems hashmisbrug, og det kan påvirke hele familiens fællesfølelse og trivsel.
Familie og partner har ofte stor indflydelse på om den, der er afhængig af hash, kommer i behandling.
Nogle gode råd til dig der er pårørende til en hashmisbruger
Er du pårørende til en hashmisbruger, bør du overveje følgende råd:
- Erkend, at det ikke er dig, der kan få misbrugeren til at holde op med at ryge hash. Hvis det var tilfældet, var problemet sandsynligvis løst for længst. Det er derimod dig, der kan være afgørende for, om hashmisbrugeren kommer i behandling.
- Tal med andre om problemet. Det er altid en hjælp at tale med andre om sine problemer, så man kan få hjælp til at finde ud af, hvordan man løser dem. Husk problemet er hashmisbruget – og ikke at du taler om det.
- Kend dine grænser. Gør dig klart, hvad du synes er acceptabelt, og hvad der ikke er. Opgiv tanken om, at du nødvendigvis bliver enig med den, der ryger hash om det.
- Forlang behandling. Det er både rimeligt og fornuftigt at forlange, at den, der ryger hash, går i behandling for sit hashmisbrug, når vedkommende har bevist, at han eller hun ikke selv kan holde op med at ryge hash.
Det var en enorm lettelse, da min kæreste gik i behandling. For første gang i flere år havde jeg tillid til at, vores liv sammen kunne blive godt igen. At være kæreste med en, der har et hashmisbrug, er et fuldtidsjob.
____
Ida, 33 år, pårørende til hashmisbruger
Hvad stiller man op som pårørende til en hashmisbruger?
Personer med et hashmisbrug har brug for professionel hjælp – det er ikke et problem, man løser selv. Men beslutningen om at gå i behandling, træffer hashmisbrugere sjældent alene. Det er stort set altid de pårørende, der griber ind og motiverer hashmisbrugeren til behandling.
Når man som pårørende skal få behandling til at ske, kræver det, at man er meget afklaret og grænsefast. For det meste har misbrugeren selv stor modstand mod behandling, når det bliver foreslået. Men heldigvis bliver langt de fleste hashmisbrugere rigtigt glade for behandling, når først de er gået i gang – selvom de havde stor modstand mod beslutningen, da den skulle træffes.
Behandling af hashmisbrug
Behandling af hashmisbrug finder sted på Dansk MisbrugsBehandlings afdelinger i København, Aarhus, Odense, Aalborg eller Kolding.
Behandlingen foregår uden for normal arbejdstid, så hashmisbrugeren kan passe arbejde eller studier, mens behandlingen af hashafhængigheden står på.
Er du pårørende til en hashmisbruger? Lad os hjælpe
Er du pårørende til en hashmisbruger, og overvejer hvordan du bedst griber ind, så kontakt Dansk MisbrugsBehandling for en snak om hvordan du gør det bedst.
Du har også mulighed for at bestille en tid hos en af vores rådgivere, så du – evt. sammen med andre familiemedlemmer – kommer ind og bliver klædt på til, hvordan I bedst motiverer misbrugeren til behandling.
Er du pårørende til en hashmisbruger? Lad os hjælpe
Tag det første skridt og få hjælp.
Kontakt os på 70 10 03 03 – vi svarer alle dage hele døgnet.
Har du spørgsmål, eller brug for yderligere information?
Udfyld formularen herunder, så vender vi tilbage til dig senest førstkommende hverdag.